LYKKENS VISDOM er en filmisk rejse ind i Dalai Lamas inderste verden, hvor vi inviteres på opdagelse i lykkens væsen. Efter ni udfordrende årtier i verdens søgelys reflekterer Dalai Lama over, hvordan man kan balancere de årtusindgamle tibetanske buddhistiske traditioner med moderne værdier. Dalai Lama var tidligt ude med opfordring om at beskytte vores planet, og i en tid, hvor et miljømæssigt kollaps truer, viser han os, at en sundere og lykkeligere verden for alle levende væsener er mulig. Med stor indsigt og charme inspirerer Dalai Lama os til at se, hvor let det faktisk kan være at skabe et fredeligt samfund, hvor alle kan trives. Selvom lykken udspringer i hver af os, er det kun gennem dyrkelsen af ubetinget medfølelse for hinanden, at vi kan transformere verden.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.