En film om den norske modstandsbevægelse i Trøndelag og regionens hovedstad Trondheim i årene 1940-1949. Tyskerne og og samarbejdspolitikeren Vidkun Quisling har magten, men modstanden er til stede alle vegne blandt det norske folk. Da krigen endelig er forbi, er lettelsen stor, og både befrielsesdagen 8. maj og Norges nationaldag 17. maj bliver i 1945 fejret med pomp, flag og pragt. Derefter begynder retssagen mod blandt andre Henry Rinnan og hans berygtede Rinnan-bande.
Filmen inkluderer, udover materiale fra og efter krigsårene, reenactments af kendte modstandsfolk såsom Odd Sørli og Erik Gjems-Onstad. De demonstrerer blandt andet tortur-metoder anvendt af tyskerne. Man kan også se optagelser fra flere ugerevyer under krigen.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.