Myten om det amerikanske skakgeni Bobby Fischer står stærkere end om nogen anden mester i skakhistorien, selv om han aldrig spillede et turneringsparti i sine tre år på VM-tronen og siden lagde sig ud med hårde verbale angreb mod jøder og det USA, han i en ung alder for altid havde forladt. Liz Garbus dokumentarfilm om Robert James Fischer, som han var døbt, kobler klip fra især VM-matchen mod russiske Spasskij i 1972 med interviews med andre skakspillere og folk, som kendte ham og forsøger herved at forklare de psykologiske mekanismer, der i én og samme person skabte genialitet og en aggressiv mistro, som han ikke kunne kontrollere og som endte med at ødelægge skakkarrieren.