Optagelser af Tysklands invasion af Danmark, som hidrører fra tyske ugerevyer, blandet med privatoptagelser. Kastellet besættes, og naziflaget går til tops. Fly over Københavns tage. 'Oprop'-sedler læses. General Leonhard Kaupisch, øverstbefalende for de tyske tropper, og Tysklands ambassadør Cecil von Renthe-Fink, der bliver Reichsbevollmächtiger i Danmark under besættelsen. Politibetjente får deres stave tilbage. Optagelser fra København, bl.a. fra Rådhuspladsen, foran Glyptoteket og fra Kastellets indtagelse, og af Kong Christian X på ridetur gennem byen. Krigsskibe i Københavns Havn. March gennem Roskilde. Soldater ved Lillebæltsbroen. Tyskernes indmarch i Viborg 9. april 1940. Spærreballon på himlen skydes i brand. Artillerikanoner trukket af heste og på godsvogne optaget fra vindue. Bombekratere og blindgængere på mark og smadrede vinduer.
Optagelserne er formentlig ikke alle fra 9. april, da folk i nogle scener er iført sommertøj, og senere ser man sne på jorden.
Original titel | 9. April 1940 i København og Viborg |
---|---|
Dansk titel | 9. April 1940 i København og Viborg |
International titel | April 9, 1940 in Copenhagen and Viborg |
Emneord | Anden Verdenskrig, 1940-1949, København, Viborg, Besættelsestiden |
Produktionsland | Danmark |
Tekniske data | Sort-hvid, Stum |