Science- fiction eventyret "Earth to Echo" udspiller sig I en lille forstad til Nevada, hvor tre unge venner får færten af en underjordisk eksistens. De tre helte, Tuck, Munch og Alex, er rigtigt gode venner, men desværre skal de snart flytte hver til sit. Deres kvarter skal nedlægges da der skal bygges en ny motorvej, hvilket tvinger alle familier til at flytte væk. Inden de alle skal flytte, får de dog et sidste gys sammen. Mystiske beskeder dukker pludselig op på deres mobiltelefoner, og dette leder dem på en rejse ind i ørkenen for at søge efter kilden til de mærkelige beskeder...