Bjørnstjerne Martinius Bjørnson (1832-1910), norsk forfatter med stor indflydelse i samfundsdebatten vedrørende Norden og Norge døde 26. april i Paris. Den 30. april ankom kisten med tog til København. Fra banegården førtes kisten i et storslået sørgetog med mange prominente deltagere gennem byen til Toldboden. Mange foreninger ses i optoget, bl.a. Arbejdernes Læseselskab, Dansk Kvindesamfund og Den norske Forening. Panserskibet ”Norge” sørgede for den videre færd.
Nordisk neg.nr. 655.
Fra norsk side mener man i dag, at hele dette begravelsesoptog gennem Københavns gader var led i et stort reklamefremstød for salget af Bjørnsons samlede værker.