enda

Brønderslev 1949

Tage Larsen, Danmark, 1949

53 min.Dokumentariske optagelser

En film om Brønderslevs udvikling fra landsby til købstad. Industrien er 'byens puls'. Maskinfabrikken Pedershaab har spillet en væsentlig rolle i byens vækst. Grundstenen blev lagt i 1886, og fabrikant Peder Nielsens motto var "Fra Malm til Staal. Fra Glød til Baal. Fra Drøm til Maal." Brønderslev Andelsslagteri. Brønderslev Andelsmejeri. Brønderslev Teglværk. Gartneri med frugt og grønt. Klokkestøberiet. Omkring disse virksomheder udvikles byen og hverdagslivet. Brønderslev Kirke og Brønderslev Gl. Kirke. Brønderslev Skole - undervisning i klasselokalerne, gymnastik-, håndarbejde- og sløjdtimer. Husmoderforeningen. Børnehjemmet. De gamles hjem. Hospitalet. Stationen. Så er der byens næringsliv med posthus, apotek, bankerne og butikker. Anden verdenskrig forhindrede byggeriet af et nyt bibliotek, så det gamle fra 1898 ligger stadig i Grønnegade. Brønderslev Elektricitetsværk. Hverdagslivet i byens gader. Glimt af byens kommunalliv: rådhuset med byrådssalen, dommerkontoret, retssalen, brandvæsenet.
Brønderslev har anseelse som idrætsby, og ungdommen dyrker ivrigt sport: fodboldkamp på stadion, tennis på grus og gymnastikstævne i Brønderslev Friluftsbad. Sankt Hans-aften med optog gennem byen, sang ved bålet og fakkeltog. Brønderslev marked med hestehandel, tivoliboder og madtelte. Brønderslev Andels Maskinstation. Brønderslev er også landbrug. Dyrskuet 1949. Omegnen med Børglum - og Vrejlev Kloster, den jyske ås og Vildmosen er attraktive for turisterne.
Grundoplysninger Credits Festivaler og priser
Original titel Brønderslev 1949
Dansk titel Brønderslev 1949
Emneord Brønderslev, Maskinfabrikker, Slagterier, Mejerier, Gartnerier, Kirkeklokker, Kirker, Skolegårde, Skoler, Undervisning, Husmødre, Plejehjem, Sygehuse, Jernbaner, Gadeliv, Biblioteker, Elektricitetsværker, Byråd, Retsvæsen, Fodbold, Tennis, Friluftsbade, Gymnastik, Sankthans, Brandvæsen, Markeder, Landbrugsmaskiner, Landbrug, Dyrskuer, Klostre, Brønderslev kommune, 1940-1949
Instruktør Tage Larsen
Medvirkende Peder J. Nielsen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Dansk Hjemstavns Film
Tekniske data 16 mm, Sort-hvid, Stum

Selskaber

Produktionsselskab Dansk Hjemstavns Film

Instruktion

Instruktion Tage Larsen

Medvirkende

Adm. dir. Pedershåb Maskinfabrik Peder J. Nielsen

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.