Filmens handling udspiller sig i en tysk landsby i tiden omkring første verdenskrig. Her hersker en hård, patriarkalsk orden, som dog udfordres af en række uforklarlige og voldelige forbrydelser. Byens skolelærer prøver forgæves at finde forklaringen på de voldelige begivenheder, som hjemsøger stedet, men det er vanskeligt at trænge gennem den knugende tavshed, det har lagt sig over byen.
GrundoplysningerCreditsFestivaler og priserMaterialer
Dagmar, Grand, Café Biografen (Odense), Øst for Paradis (Århus)
Vurdering
Tilladt for børn over 11 år
Begrundelse
Filmen er fortalt i et roligt tempo og er holdt i sort-hvid, hvilket understreger handlingens historiske karakter. Den indeholder flere dramatiske optrin, hvor personer udsættes for vold af varierende karakter. I en række scener ser man børn blive udsat for fysiske og psykiske overgreb, og i et enkelt tilfælde ser man også noget, som formentlig er et seksuelt overgreb. Et par gange ser man endvidere ligene af nyligt afdøde personer. Da hovedparten af de voldelige begivenheder kun antydes, således at den centrale vold udspiller sig udenfor billedet, og da handlingen i øvrigt udspiller sig i et fjernt historisk univers, vurderes filmen dog kun til at virke skræmmende på børn under 11 år.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.