Populær videnskabelig film om nanoteknologi, som er betegnelsen for arbejdet med enheder på atom- og molekylplan. Nanoteknologien arbejder med direkte kombination af enkelte atomer og molekyler - det er f.eks. lykkedes at lave en kunstig diamantstreng på en fingers længde med alle den naturlige diamants styrkeegenskaber. I princippet kan alt konstrueres på denne måde, og de bittesmå nanomaskiner vil kunne programmeres til at tage sig af bakterier og virus i selve det menneskelige legeme. Filmen giver et indtryk af, hvor langt man er nået, og kommer med forskellige bud på fremtiden.