Der findes i Danmark 66.000 ha moser. Store Vildmose dækker ca. 5000 ha. Om sommeren går jægere på jagt mellem tuer og lyng. En henkastet cigar kan antænde en mosebrand. Der kommer folk langvejs fra på ’skovtur’ i Vildmosen. Men idyllen må vige for kulturen – staten tager fat på kultiveringsarbejdet: afvanding sættes i gang. Grøftelinjerne udstikkes af landmålere, så gravearbejdet kan påbegyndes. Lyngen brændes af. Motorfræseren bearbejder tørvelaget, selv de seje tuer klares af knivtromlerne. Så er vejen banet for den lille Bates Steel Mule-traktor, der bringer mergel, som højmosejorden ikke kan undvære. Efter vinteren findeles og blandes det øverste jordlag. Herefter kører kunstgødningssprederen og græsfrøsåmaskinerne, og der tromles afslutningsvist. En skål på dagens arbejde! Statens Moseforsøgsstation Fossevangen – resultaterne af indsatsen. Forårsarbejde på de allerede kultiverede mosearealer: spredning af kunstgødning. Ved sommertid drives kreaturerne til ’Fennerne’. Sådan ser en 1. års opdyrket græsmark ud – både græs og rug vokser alenhøjt! Og så handles der kreaturer – de vejes og tilvæksten konstateres. Der betales for ’kulturarbejdet’.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.