Karen Poulsen

Skuespillerinde. Født 10/5 1881, død 15/2 1953 - 71 år gammel. Datter af skuespiller Olaf Poulsen (1849-1923) og dermed lillesøster til scenograf og teatermaler Emil Poulsen (1876-1957) og kusine til skuespillerbrødrene Adam og Johannes Poulsen. Gift med skuespiller Valdemar Lund. Hun optræder i sin karriere både som Karen Lund, Karen Thalbitzer og Karen Poulsen.

Debuterede på Det kgl. Teater i 1900. Efter et par sæsoner der optrådte hun ved skiftende scener, bla. Dagmarteatret, men vendte i 1912 tilbage til Det kgl. Teater, hvor hun blev til 1938. Svend Kragh-Jacobsen skrev om hende, at ".. hun gjorde ikke Livet nemt for sig selv, dertil huserede for ubændige og ubundne Lidenskaber i hendes Indre, men hun kunde gøre en Teateraften til en Lyst for sine Tilskuere .." (Berl. T. 16/2 1953).

Filmdebuterede på Nordisk Film i 1911 og medvirkede i sin sidste stumfilm der i 1920. Ind imellem blev det dog også til enkelte opgaver for andre selskaber. Hun blev aldrig 'leading lady' i stumfilmtiden, men spillede oftest stærke og lidt 'vilde' eller bohemeagtige kvinder, f.eks. zigeuner, skuespillerinde og eventyrerske. Fik også en del roller op gennem 1930'erne og 40'erne.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun medvirkede i ikke mindre end 28 stumfilm 1911-18 og senere i Carl Th Dreyers "Der var engang" (1922).

I tonefilmsperioden kom hun først for alvor frem i rampelyset, da hun efter at have passeret de 60 kunne spille på sit smukt livsmærkede gammelkone-ydre, der udstråler dyrekøbt verdenserfaring.

Hun anslår ægte toner som faktotum i "Mordets Melodi" (44), men det er som bedstemoderen i "Ditte Menneskebarn" (46) hun yder sin klart største tonefilmspræstation. Et portræt af en stoisk, stærk og varmhjertet kvinde præget af nedslidende fattigdom. Her er den ro og indre kraft, der røber store resourcer, som desværre forblev ret ubrugte på film - og på teatret heller ikke helt blev udfoldet efter forventning. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]