Olga Svendsen

Skuespillerinde. Født 22/2 1883, død 21/10 1942 - 59 år gammel. Mor til visesangerinde og skuespillerinde Elga Olga.

Debuterede som skuespiller på Dagmarteatret omkring 1904, men talentet foldede sig først rigtigt ud, da hun kom til Sønderbros Teater, hvor det folkelige miljø var den rette ramme for hendes revykunst. Siden fik hun københavnerne til at juble på bla. Nørrebros Teater og ikke mindst på Scala, hvor hun dannede par med Oscar Stribolt. "Begge var de "Komikere" af Korpus og Karakter, men Gang paa Gang viste de, at de kunde føle og forme en Situation - langt fra Tykkemands-Komiken", skrev Axel Kjerulf i sin nekrolog i Politiken.

Også på film blev de to omfangsrige skuespillere parret. Olga Svendsen debuterede i 1911 hos Biorama, men kom efter et par år til Nordisk Film, hvor hun snart blev én af de faste i Lau Lauritzens trup af komikere. Med rollenavne som Thilde Svæhr og Ofelia Trind var hun typecastet i et utal af farcer og fulgte ligesom Stribolt med Lau til Palladium, hvor hun fra 1921 var med i adskillige Fy & Bi-film. Omkring 60 stumfilm blev det til, og Olga Svendsen fortsatte sit filmvirke helt ind i tonefilmæraen, hvor hun spillede med i 6 film efter at Fy & Bi-bølgen havde lagt sig.

Hendes stemme var ligeså imposant som hendes omfang og fra 1909 til sin død i 1942 indspillede hun ikke mindre end 136 grammofonplader.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Tykke komiske mænd ses ofte på film, tykke sjove kvinder sjældnere. Det kan være en af grundene til, at Olga Svendsen figurerer som en af de få danske filmskuespillere, der har fået tilbud fra Hollywood - det kom fra Mack Sennett i 1930, men hun afslog det på grund af sprogbarrieren.

Humørbomben Olga Svendsen var en af de populæreste danske entertainere i 1900-tallets tre første årtier og medvirkede i over 60 stumfilm fra 1911 og frem, især mange Nordisk-farcer.

Til talefilmen kom hun først, da helbredet var begyndt at svigte, uden at hun lod sig ikke mærke med det. Hun opnåede aldrig at få en god personinstruktør, men glimtvis viser hun med sin frodige altfavnende varme, at hun måske var blevet en birolleskuespiller, Hollywood kunne få glæde af.

Hun er - ikke overbevisende - forfatterinde i Fy og Bi-filmen med Hans W. Petersen som Bivogn, "Med fuld Musik" (1933). Mere i sit es er hun i "Københavnere" (1933) som kogekone og værtinde for Ib Schønbergs revolutionære arbejder (ham med "Brug dog din forstand, mand!"). Olga Svendsen lader sig ikke afficere af denne forstandsdyrkers aggressioner og serverer uanfægtet lækkerier. Hun får tilmed tilstået en fin lille gensynsscene med Chr. Arhoffs tøffelhelt - samt en kærkommen chance for at synge en af sine smældende træffere: København, København, der er klang af fest og glæde i dit navn.

Gangstergenren når hun også at medvirke i, da hun i farcen "Kidnapped" gemmer barnestjernen Lille Connie for Amerikas fjende nr. 3. Her er dansk films første biljagt med en vildt revolverskydende Olga Svendsen ved rattet.

Mere stilfærdig er den tungnemme "Provinsen kalder" (1935), hvor hun bl.a. spiller sammen med sin tidligere kæreste Holger Reenberg. Med en mere intuitiv end poleret spilleteknik illuderer hun igen perfekt som varmhjertet værtinde og beskytterske af ungdommen, her Ebbe Rodes og Lis Smeds studenter-elskende. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]