Lis Løwert

Skuespillerinde. Født 7/12 1919, død 26/11 2009 - 89 år. Gift med skuespiller Bjørn Watt-Boolsen i 1947. Lillesøster til skuespillerinde Karen Marie Løwert (1914-2002).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1942-44. Forinden havde hun ligesom sin søster optrådt som danserinde på Pantomimeteatret og havde haft engagement som skuespiller på Det ny Teater i perioden 1937-40.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun sælger ikke varen, men charmerer alligevel med sin naturlige, musikalske replik og stilfærdigt feminine sødme. Sjældent fik hun de roller, der skaber opmærksomhed, men hun forvalter selv bagateller med ynde. Først i 1970'ernes tv-serier kom de opgaver, der stod upåklageligt til talentet.

Hun kom langsomt fra start. Hendes fem første roller er meget små - ja, i "En ganske almindelig
Pige" (1940) er hun kun ukrediteret statist. Den første større rolle får hun i Svend Rindoms syrlige teatersatire "Hans store aften" (1946), hvor hun som forfatterhustruen kommer lidt i klemme mellem bravourpræstationer af Karin Nellemose og Ib Schønberg.

Hun er indtagende og ligefrem som servitricen, der skal giftes med Preben Neergaards kupmager i Astrid og Bjarne Henning-Jensens noir-drama "Kristinus Bergman" (1948), og i "Lejlighed til leje" (1949) får hun endelig chancen i et moderne lystspil, men tvinges for ofte over i det surmulende som en kontorpige, der udgiver sig for at være gift for at få en lejlighed.

Hendes sidste hovedrolle kommer i Ole Palsbos ætsende "Familien Schmidt" (1950), hvor hun er kompetent, men lidt klein som heltinden. Siden har hun - bortset fra "En kvinde er overflødig" (1957) - udelukkende medvirket i Erik Balling-film, ofte i samspil med Ove Sprogøe som et lettere komisk side-par. De har en yndefuld dans sammen i "Kispus" (1956).

Det er også ungdomsvennen Balling, der giver hende de to tv-serieroller, som gør hende mest kendt: først den søde fru dyrehandler Clausen i "Huset på Christianshavn" - "en af de mindre og mere ubetydelige roller, men til gengæld som skræddersyet til mig," som hun med karakteristisk beskedenhed selv udtrykker det. Og dernæst "Matador"s fru Violet, danselærinden med det selvudslettende væsen, bekymret for sin elskede søn Arnold og forført af Helge Kjærulff-Schmidts ægteskabsspekulant lærer Andersen, som hun dog alligevel har styrke til at smide ud. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]