enda

Ann-Mari Max Hansen

(1949 – )

Skuespiller. Født 14/1 1949. Datter af skuespiller og sanger Max Hansen (1897-1961), storesøster til skuespiller Max Hansen (f. 1954).

Begyndte at optræde i teaterforestillinger som 11-12 årig og har siden optrådt i en lang række roller på skiftende teatre.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Hun har en dramatisk langlemmet og slør-øjet skønhed, der umiddelbart synes at rumme store reserver af sjælfuldhed og sensualisme. Men de muligheder, der anes, er aldrig fuldt ud blevet forløst på film. Måske fordi hun har været uheldig med sine instruktører, der nok dyrker hende, men aldrig for alvor har vakt hende. Hun har manglet gode personinstruktører.


Langbenet og pikant debuterede hun som et velkomment indslag i Kirsten Stenbæks bizarre flop "Den gale dansker" (1969), og hun viser ungdommelig følsomhed som en overbevisende attråværdig Annemari i Knud Leif Thomsens Martin A. Hansen-filmatisering "Løgneren" (1970).


Sin første hovedrolle fik hun i dramaet "Hjerter er trumf" (1976), men hendes lidt vagt tegnede unge rigmandsfrue drukner i filmens kuldslåede visuelle stilfuldhed (foto: Mikael Salomon). Også i "Nyt legetøj" (1977) spiller hun en ung borgerkvinde i identitetskrise, denne gang i en endnu ringere film fuld af krukkede attituder og postulater.


Efter en nedklippet birolle som den frække, farlige Sorte Else i "Hærværk" (1977), hvor hun ellers gør en god figur, har hun igen en hovedrolle som den gravide Marie i Astrid Henning-Jensens "Vinterbørn" (1978). Og hun løser opgaven nydeligt og nobelt, i lighed med det Madonna-smukke portræt af den unge kernefamiliemor med brystkræft i samme instruktørs "Øjeblikket" (1980).


Den Filmskoleuddannede Claus Ploug, som hun nu privat dannede par med, gav hende den centrale hovedrolle som "Elise" (1985), en fri bearbejdelse (ved Mogens Rukov) af Blichers raffinerede novelle "Sildig Opvågnen". En afmægtig, fortænkt film, balsameret i litterære prætentioner og pyntet med Ann-Mari Max Hansens dejlige ydre.


I "Kærlighed uden stop" (1989) danner hun - som hustrumishandlet DSB-kontrollør - et af dansk filmhistories mindst plausible par med den grove, tykke og voldelige Benny Hansen. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Trekanter af lykke 2014 Else DK/Kort fiktion
Anna 2000 Ambassadørfrue Karen Carlsen DK/Spillefilm
Skjulte spor 2000 Sibylla Bellman, Olivias mor Tv-serie
Balladen om Carl Th. Dreyer 1989 Asta Nielsen Tv-film
Kærlighed uden stop 1989 Eva, togkontrollør DK/Spillefilm
Station 13 1988 Afdødes søster Tv-serie
Elise 1985 Elise DK/Spillefilm
For menneskelivets skyld 1983 Clara Bolton Tv-film
Den ubetænksomme elsker 1982 Eva, Lorcks kone DK/Spillefilm
Øjeblikket 1980 Line DK/Spillefilm
Fruentimmerskolen 1978 Medvirkende Tv-film
Vinterbørn 1978 Marie DK/Spillefilm
Jean de France 1977 Medvirkende Tv-film
Nyt legetøj 1977 Ulla Malmgren DK/Spillefilm
Hærværk 1977 Sorte Else DK/Spillefilm
Inden vi vågner 1976 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Hjerter er trumf 1976 Nina Bromann DK/Spillefilm
Det gode og det onde 1975 Medvirkende DK/Eksperimentalfilm
I Adams verden 1973 Fru Harms Tv-film
Mig og mafiaen 1973 Connie Sørensen DK/Spillefilm
Sangteater. Teresa og andre piger 1972 Francesca Tv-film
Stikkeren 1971 Pigen Tv-film
Smuglerne 1970 Pernille, turistguide, Peters kæreste Tv-serie
Huset på Christianshavn 1970 Dorte m.fl. Tv-serie
Løgneren 1970 Annemari Høst DK/Spillefilm
Den gale dansker 1969 Madame Hyazinthe DK/Spillefilm
Bambi 1942 Feline II, Vagtelmor, Fasan, Kanin U/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.