enda

Anna Borg

(1903 - 1963)

Islandsk skuespillerinde. Født 30/7 1903 i Reykjavik (A. Borgtórsdóttir), død 14/4 1963 i en flyulykke - 59 år gammel. Gift 1932 med skuespiller Poul Reumert.

Som datter af Islands store skuespillerinde og teaterchef Stefania Gudmundsdóttir havde hun trådt sine barnesko på scenen i Reykjavik, inden hun kom til København og uddannede sig på Det kgl. Teaters elevskole 1925-28. Hun fik ansættelse på teatret og var bortset fra en periode på 4 år fast knyttet til Det kgl. indtil sin død. Svend Kragh-Jacobsen betegner hende som 'dansk teaters mest poetiske kunstnerinde i sin generation' og en af de betydeligste Oehlenschlägerskuespillerinder (Dansk biografisk leksikon, 1979).

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Født og opvokset i et fremtrædende islandsk teatermiljø (som Anna Borgtórsdóttir) blev den ekstraordinært smukke Anna Borg en af de store damer i dansk teater.

Hendes filmkarriere er også usædvanlig: den består af et sammenbidt selvtægtsdrama og en nærmest lalleglad komedie. I dem begge har hun sin ægtemand gennem 32 år, Poul Reumert, som medspiller.
I "Affæren Birte" (1945) er hun og Reumert læge-forældre til en 10-årig pige, der skændes af en voldtægtsforbryder. Reumert myrder ham, og mange opfattede filmen (der ikke er tilgængelig for øjeblikket) som et forsvar for selvtægt. Pressen spåede den fotogene Anna Borg en smuk filmfremtid, men selv om hun i den kuriøse komedie "De Kloge og vi Gale" (1945) ligner en mellemting mellem Greta Garbo og Irene Dunne, blev det ved de to film (også Reumert nedlagde på dette tidspunkt stort set filmarbejdet). Det fornemme ægtepar spiller en lettere pjanket bohème-duo, som - kun næsten - holdes i snor af deres voksne børn, deriblandt en meget dydsiret Poul Reichhardt. Komediegenren er tydeligvis ikke Anna Borgs boldgade, og morskaben er overhovedet anstrengt over hele linien. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Anna Borg: Erindringer (udg. af Poul Reumert, 1964).

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Paradishuset 1977 Medvirkende U/Spillefilm
Fru Carrars geværer 1961 Instruktion Tv-film
Herr Sleeman kommer 1959 Instruktion Tv-film
Affæren Birte 1945 Elkærs Hustru DK/Spillefilm
De kloge og vi gale 1945 Irene, Rhoders' kone DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.