enda

Anne Herdorf

(1967 – )

Sangerinde, skuespiller. Født 10/7 1967.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Med uskyldige æblekinder og kønne brune øjne lignede hun ved sin fremkomst et gammeldags ungpige-ideal. Som Trine Dyrholm brød hun igennem som sødt smilende Grand Prix-melodisanger ("En lille melodi"), og kameratækken var udtalt, men hun satsede modsat Dyrholm ikke målbevidst på skuespillerkarriere og teaterskoleuddannelse.

Mens hun i nogle år fik en del større teateropgaver i musicals, var hun ikke så heldig på film og tv. Kun i sin sidste filmoptræden fik hun en god instruktør, Per Fly (kendt for "Bænken"), der i sin filmskoleafgangsfilm "Værelse 17" (1993) afslører hendes stærke filmudstråling af erotisk varme - en reel star quality.

Men hun er lutter smilehuls-garniture i Morten Korch-parodien "Kampen om den røde ko" (1987) og selvmords-desperado i det gennemforlorne ungdomsdrama "En afgrund af frihed" (1989). Begge roller en skidt start på en filmkarriere. Heller ikke en større birolle i tv-serien "Alle elsker Debbie" (1988) kunne styrke hendes aktier væsentligt.

På film er "Værelse 17" hidtil hendes eneste, korte stjernestund. Siden forsvandt hun nogle år, akkompagneret af interviews om sit lykkelige ægteskab. Nu optræder hun igen, bl.a. med sangindslag i tv-underholdningsudsendelser. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Værelse 17 1993 Medvirkende DK/Kort fiktion
En afgrund af frihed 1989 Maria DK/Spillefilm
Alle elsker Debbie 1987 Camilla Tv-serie
Kampen om den røde ko 1987 Irma DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.