enda

Birgitte Reimer

Skuespiller. Født 8/2 1926. Gift med skuespiller Preben Neergaard (1920-90) - ægteskabet opløst, senere med redaktør Ole Bornemann. Fra midten af 1960'erne bosat i Sydfrankrig, hvor hun driver restauranten La Brouette sammen med sin mand.

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1945-47 med debut samme sted.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Hun har en plads helt for sig selv i dansk film, ikke mindre blændende af, at hun kun optog den i relativt kort tid.


Ved siden af den mere kødelige Judy Gringer er hun vores eneste rendyrket erotiske komedienne. Hun hæver pikanteriet til raffinement og forførelseskunsten til underfundig leg. Charmen og de erotiske antydninger har musikalsk brus. Mon ikke Hollywoods komedie-mester Ernst Lubitsch ville have elsket hende lige så højt som hans danske elev Erik Balling gjorde det?


Det var dog ikke Balling, men Johan Jacobsen, der i 1951 - efter at Reimer havde haft to ubetydelige småroller - med brask og bram lancerer hende som moderne erotisk komedie-diva i "Som sendt fra himlen" (1951). Her spiller hun en slags inkarnation af himmelsendt erotik, en runaway bride, der på flugt fra brylluppet flirter målbevidst med tre forskellige mænd allerede inden der er gået fem minutter af filmen. Johan Jacobsen og manuskriptforfatteren Børge Müller søger lidt vel energisk 'det uartige' og lader Reimer sige ting som: "Jeg er en himmerigsmundfuld for en erotiker".


Fire år før denne første hovedrolle havde 1940'ernes to bedste instruktører, Ole Palsbo og Johan Jacobsen, blik for hendes talent og gav hende småroller samme år som hun afslutter elevskolen på Det kgl. Teater. Hun er Helle Virkners skolekammerat og fuld af uskrømtet begejstring for Ebbe Rodes Studebaker i Palsbos "Ta', hvad du vil ha'" (1947) og mere dæmpet stuepige i Jacobsens "Soldaten og Jenny" fra samme år.


Hun er den alt for elegante pige, Poul Reichhardt ikke skal have i Morten Korch-filmen "Det gamle guld" (1951), en birolle, hvor hun ydmyger Tove Maës ved at lade hende tørre en plet af hendes fine selskabskjole. Men mere perspektiv var der i den helt unge Erik Ballings interesse for hende. Han lod hende spille en mindre kontorpigerolle i sin debutfilm "Adam og Eva" (1953) og stod derpå bag hendes filmgennembrud som den forkælede fabrikantdatter, der i "Vi som går køkkenvejen" (1953) fastholder et væddemål om at kunne klare et år som husassistent. Det klæder hende, at hun ikke er slet så erotisk selvbevidst som i "Som sendt fra himlen", frækheden forenes med ungpigesarthed, barok humor og en snert af spidsborgerlighed, og hun gør kendingssangen "Jeg er en rigtig lille køkkenheks" til en evergreen.


Det kælne er ved at få overtaget over det erotiske i "Solstik" (1953), Astrid og Bjarne Henning-Jensens lidt blege udgave af Apollo-succesen, hvor hun spiller piccoloen. Det er her hun synger en af sine mest populære sange, "Øjnene er lyseblå".


Herefter fik Ingmar Bergman øje på hende og gav hende en birolle som Nyhavnsluder i sin komedie "En lektion i kærlighed" (1954) med Gunnar Björnstrand og Eva Dahlbeck. Det samme par har hovedrollerne i hendes anden svenske film, Hasse Ekmans firkantsdrama "Min kone er på landet" ("Sommarnöje sökes", 1957), hvor hun igen er en sød og sjov erotisk udfordring.


Men inden da har hun sunget "Jeg er tosset med mænd" i Johan Jacobsens "Vi som går stjernevejen" (1956), et sexet nummer, hvor hun i bedste Michelle Pfeiffer-stil ender oven på et klaver. I denne nye version af Marguerite Viby-komedien "Teatertosset" (1944) er hun hverdagspigen, der med stort besvær prøver at komme til scenen.


Herefter var det slut med at gå stjernevejen - hendes efterfølgende film giver nok prøver på hendes sprøde charme, men reducerer hende til relativt underordnede, uinspirerende hustruroller, to gange i samspil med en dominerende Kjeld Petersen. Og da hun indspillede sin sidste film med den desværre misvisende titel "Når enden er go'" (1964), stod hun allerede med det ene ben i Frankrig, hvor en ny tilværelse ventede. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Når enden er go' 1964 Miss Thomson DK/Spillefilm
Udbetaling ved død I 1963 Medvirkende Tv-film
Udbetaling ved død II 1963 Medvirkende Tv-film
Harlekin ægtemand 1963 Columbine Tv-film
Tony tegner en hest 1963 Clare Reimer Tv-film
Oskar 1962 Mona, Bangs kone DK/Spillefilm
Den grønne elevator 1961 Mona, Willys kone DK/Spillefilm
Paprika 1960 Medvirkende Tv-film
Pygmalion 1959 Medvirkende Tv-film
Vi er allesammen tossede 1959 Birthe Alexandersen, Alex' kone DK/Spillefilm
Møde ved midnat 1958 Medvirkende Tv-film
Parasitterne 1958 Dagmar Gruesen Tv-film
Når mørket sænker sig 1958 Medvirkende Tv-film
Havhesten 1958 Medvirkende Tv-film
Livsflammen 1957 Mor-deen Tv-film
Henrik og Pernille 1957 Medvirkende Tv-film
Vi som går stjernevejen 1956 Lis DK/Spillefilm
Afskedssouper 1956 Medvirkende Tv-film
Hvad vil De ha'? 1956 Fru Hansen DK/Spillefilm
Fru Mimi 1954 Medvirkende Tv-film
Vi som går køkkenvejen 1953 Helga DK/Spillefilm
Solstik 1953 Frk. Søgaard DK/Spillefilm
Adam og Eva 1953 Frk. Hansen I DK/Spillefilm
Som sendt fra himlen 1951 Medvirkende DK/Spillefilm
Det gamle guld 1951 Clara, Karius' datter DK/Spillefilm
En dag i radioen 1950 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
I de lyse Nætter 1948 Sussie DK/Spillefilm
Soldaten og Jenny 1947 Stuepige hos højesteretssagføreren DK/Spillefilm
Ta', hvad du vil ha' 1947 Skolepige DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.