enda

Egill Rostrup

(1876 – 1940)

Skuespiller, sceneinstruktør og teaterhistoriker. Født 16/3 1876, død 3/8 1940 - 64 år gammel. Gift 1° i 1903 med skuespillerinde Oda Rostrup (1879-1955, f. Clausen) - ægteskabet opløst, og 2° i 1913 med skuespillerinde Ellen Rovsing (1889-1960).

Optaget på Det kgl. Teaters elevskole i 1896 efter året før at have taget filosofikum. Debuterede på teatret i 1899 og kom herefter til Folketeatret (1899-1900), Casino (1900-05) og Dagmarteatret (1905-18). Fik en stor karriere som iscenesætter, hvor især hans forestillinger på Det kgl. Teater omkring 1928-30 var højdepunkterne. Endnu større betydning fik han indenfor teaterhistorisk forskning, og det blev til flere afhandlinger og forelæsningsrækker på Kbh.'s Universitet, inden han i 1921 fik doktorgraden, som den første skuespiller efter Karl Mantzius. Egill Rostrup var meget optaget af russeren Stanislavskijs tanker og oversatte i 1940 hans værk "En Skuespillers Arbejde med sig selv" til dansk.

Han debuterede på film i 1912, men først i 1920'erne blev det til en række film, hvor især A.W. Sandberg gjorde flittigt brug af hans evner i Nordisk Films store produktioner.

Egill Rostrup var aktiv bjergbestiger i Norge omkring 1900-1915 og er kendt som en af pionerene indenfor 'fjeldklatring'.

Filmografi Priser Festivals
Titel År Funktion Category
Det sovende Hus 1926 Medvirkende DK/Spillefilm
Lykkehjulet 1926 Politiassessor DK/Spillefilm
Fra Piazza del Popolo 1925 Etatsråd Gram DK/Spillefilm
Nedbrudte Nerver 1923 Herredsfuldmægtig Heger, Brandts ven DK/Spillefilm
Pigen fra Sydhavsøen 1922 Grev Erik Berga DK/Spillefilm
Store forventninger 1922 Mr. Jaggers, sagfører DK/Spillefilm
Vor fælles Ven 1921 Mortimer Lightwood, sagfører DK/Spillefilm
Kan disse Øjne lyve? 1921 Den fremmede DK/Spillefilm
Grevindens Ære 1919 Grev Albrecht von Iseneck DK/Spillefilm
Dyrekøbt Venskab 1913 Medvirkende DK/Spillefilm
Den utro Hustru 1911 Bankier Lemming DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.