enda

Hanne Borchsenius

(1935 - 2012)

Skuespillerinde. Født 30/11 1935, død 19/3 2012 - 75 år gammel. Gift fire gange, sidst med skuespiller Axel Strøbye.

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1957-60 med efterfølgende ansættelse samme sted. Bortset fra de ca. 5 år, hun opholdt sig i USA fra midten af 60'erne, har Hanne Borchsenius været ved Det kgl. Teater indtil 1985, men også haft en del gæstespil på andre scener.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

"Jeg har medvirket i alt for mange møgfilm," udtalte Hanne Borchsenius, kort før hendes filmkarriere var ved at rinde ud. Da var hun lige fyldt 33. Ustraffet er det ikke at lade sig (mis)bruge som blond og sød ingénue i dansk trivialfilm. Også den jævnaldrende Malene Schwartz' filmkarriere gik totalt i stå omkring 1970.


Hun er sin egen bedste kritiker. Man kan kun være enig, når hun allerede i 1965 udtaler: "Der skulle for længst have været en behjertet filmmand, der havde sagt til mig: "Hanne, du skal hverken være nyfriseret eller sminket." Ingen kan bedre end jeg se, hvor forkromet, jeg har været."

Poul Reumert roste hende for en naturlig replik. Og det var den, der - i forening med et dukkekønt ungpige-ydre - hurtigt gav hende en hovedrolle som den søde Illum-ekspeditrice, der bliver stamkunde i en syndig 'amerikaner-bar' i Johannes Allens socialdrama "Natlogi betalt" (1957). Inden da havde hun haft en minimal rolle i "Ung leg" (56).

Det emmer af uskyld og dydighed omkring hende, og hun overtager rollen som Søs i "Far til fire med fuld musik" (1961). Da en stand in nøgenbader for hende i "Landsbylægen" (1961), erklærer hun sig efterfølgende utilfreds med scenen, fordi tilskueren kan få det indtryk, at det er hende selv, der har smidt tøjet. Her er hun ellers en lille smule fræk, som en komtesse, der vil kapre Ebbe Langbergs landsbylæge, men til slut lægger femme fatale-manererne på hylden.

Det romantiske er mindre hendes sag end det opvakt selvstændige, som i "Støv på hjernen"-serien, hvor hun illuderer rimeligt som datidens smarte, ugifte journalistpige. I komedier som "Naboerne " (1966), "Slap af, Frede" (1966) og "Martha" (1967) er hun både dekorativ og kompetent, men får ikke sat sig igennem som en uomgængelig personlighed. Som hun selv siger: "Når jeg bliver fotograferet, bliver det let til rustfrit stål alt sammen."

Hun har en bærende hovedrolle i det seriøse drama "The Whistle" ("Dage i min fars hus", 1968), en obskur amerikansk-dansk co-produktion, der blev en af katastroferne på ASA i Bent Christensens regeringstid. Hun forsøger sig som erotisk 'heks' i Peer Guldbrandsens "Der kom en soldat" (1969) - endnu en katastrofe. Langt bedre lykkes hendes provinsturné-primadonna i Edward Flemings "- og der er bal bagefter" (1970). Her falder manglen på markant stjerneudstråling sammen med rollens krav.

Samme år medvirker hun under navnet Hanne Bork i en mindre rolle i Laslo Benedeks thriller "The Night Visitor" med Max von Sydow og Liv Ullmann. Den fik ikke dansk premiere. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Peer Kaae og Per Kuskner: Axel Strøbye - en tragisk komedie (2012).

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Pigen i gyngen 1988 Jytte Borgen U/Spillefilm
Kampen om den røde ko 1987 Frk. Pedersen DK/Spillefilm
Hold mig udenfor 1978 Medvirkende Tv-film
Natmad 1977 Medvirkende Tv-film
Fortsættelse følger 1977 Susanne Tv-serie
Dr. Lemmas problem 1975 Medvirkende Tv-film
Hyrder 1975 Erna Tv-film
Misantropen 1974 Éliante Tv-film
Et dukkehjem 1974 Fru Linde Tv-film
Askepot 1973 Medvirkende Tv-film
Den første kreds 1972 Fru Bobynina DK/Spillefilm
Mellem fem og syv 1970 Lone Tv-film
- og så er der bal bagefter 1970 Sonja DK/Spillefilm
Kirsebærhaven 1969 Medvirkende Tv-film
Der kom en soldat 1969 Heksen DK/Spillefilm
Dage i min fars hus 1968 Kirsten DK/Spillefilm
Min søsters børn vælter byen 1968 Westernheltinde DK/Spillefilm
Martha 1967 Lone, O.P. Andersens datter DK/Spillefilm
Naboerne 1966 Fru Gormsen DK/Spillefilm
Luristan 1966 Fortæller DK/Dokumentarfilm
Slap af, Frede! 1966 Diana DK/Spillefilm
Matador 1965 Medvirkende Tv-film
Passer passer piger 1965 Journalist Monalisa Jacobsen DK/Spillefilm
Premiere i helvede 1964 Medvirkende DK/Spillefilm
Alt for kvinden 1964 Simonsens datter Lise DK/Spillefilm
Majorens oppasser 1964 Sekretær DK/Spillefilm
Vi voksne 1963 Gerd DK/Spillefilm
Tre piger i Paris 1963 Dorthe DK/Spillefilm
Støv for alle pengene 1963 journalist Monalisa Jacobsen DK/Spillefilm
Tony tegner en hest 1963 Elise Parsons Tv-film
Pigen og pressefotografen 1963 Anna Gormsen DK/Spillefilm
Det stod i avisen 1962 Kitty, Johans søster og damefrisør DK/Spillefilm
Det støver stadig 1962 Journalist Monalisa Jacobsen DK/Spillefilm
Han, hun, Dirch og Dario 1962 Laura Lublinski DK/Spillefilm
Far til fire med fuld musik 1961 Søs DK/Spillefilm
Løgn og løvebrøl 1961 Inge, Max' søde unge kone DK/Spillefilm
Støv på hjernen 1961 Monalisa Jacobsen DK/Spillefilm
Landsbylægen 1961 Komtesse Birgitte DK/Spillefilm
Helligtrekongersaften 1961 Medvirkende Tv-film
Sorte Shara 1961 Merete DK/Spillefilm
Præsten i Vejlby 1960 Medvirkende Tv-film
Glutterbuck 1960 Medvirkende Tv-film
Natlogi betalt 1957 Bente Jessen DK/Spillefilm
Ung leg 1956 Gymnasieelev DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.