enda
Person

Henrik Wiehe

(1927 – 1987)

Skuespiller. Født 9/2 1927, død 1/7 1987 - 60 år gammel.

Uddannet på Aarhus Teaters elevskole 1946-49. Kom herefter til København og var engageret ved skiftende teatre i hovestaden, overvejende i lystspil- og revyroller.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Med et ansigt som på samme tid var filmstjernesmukt og mærkeligt skævt - når han åbnede munden og afslørede et voluminøst overbid - fik Henrik Wiehe pæn succes i 1950'erne og 1960'erne som både renskuret romantisk helt og, oftere, anløben charmør eller direkte skurk. Der kan klæbe et præg af forkælet overklasse til ham, og allerbedst illuderer han som døgenigt i blå blazer og med silketørklæde inden for skjortekraven.


Han har småroller som fræk ung mand i "Det gælder livet" og Erik Ballings "Vi som går køkkenvejen" (begge 1953), men fik en heltehovedrolle i Johan Jacobsens politiske drama "Blændværk" (1955) som den unge forbitrede arbejder, der forelsker sig hvalpet i Mimi Heinrich - en rolle, der ligger lige fjernt fra hans type og hans udtryksformåen.


Biroller blev derpå Henrik Wiehes felt: sleben håndlanger i "Færgekroen" (1956); filmfrikadellen, der charmerer Søs i "Far til fire på Bornholm" (1959); skurkindens vege søn, der forelsker sig i Ghita Nørby i "Baronessen fra benzintanken" (1960); Ghitas udkårne i "Min kone fra Paris" (1961); og Junker Rud i "Dronningens vagtmester" (1963).


Han er sjov og velspillende som en pomadiseret parodi på en rutineret skørtejæger i "Det støver stadig" (1962), og i 1970 får han sin karrieres bedste rolle som den afdankede turnéskuespiller med knas i både karriere og ægteskab i Edward Flemings "- og så er der bal bagefter". Denne næsten selvbiografiske rolle skulle også blive hans sidste større indsats.


Han tillægges udsagnet: "Først går man så grueligt meget igennem, og så bliver man glemt." [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Mafiaen - det er osse mig 1974 Sheikens tolk DK/Spillefilm
Tintin og hajsøen 1972 Stemme U/Spillefilm
Olsen-bandens store kup 1972 Medvirkende DK/Spillefilm
- og så er der bal bagefter 1970 Peter DK/Spillefilm
Mig og min lillebror og Bølle 1969 Hansen, chauffør DK/Spillefilm
Tartuffe 1968 Medvirkende Tv-film
En spurv i tranedans 1968 Kammerjunker Pilse Tv-film
Mig og min lillebror og storsmuglerne 1968 Aksel Hansen DK/Spillefilm
Det kære legetøj 1968 Alfred DK/Spillefilm
Martha 1967 Styrmand på 'Martha' DK/Spillefilm
Jeg er sgu min egen! 1967 En repræsentant DK/Spillefilm
Den skaldede sangerinde 1966 Hr. Martin Tv-film
Topaze 1966 Medvirkende Tv-film
Intermezzo 1965 Medvirkende Tv-film
Nøgen 1964 Alfredo Cantacalle Tv-film
Der er noget i luften 1964 Medvirkende Tv-film
Sagen mod Dr. Fancy 1964 Medvirkende Tv-film
Skyggen af en helt 1963 Tommy Owens Tv-film
Dronningens vagtmester 1963 Junker Rud DK/Spillefilm
Det støver stadig 1962 Bilrepræsentant Johansen DK/Spillefilm
George Dandin 1962 Medvirkende Tv-film
Narkose 1961 Medvirkende Tv-film
Min kone fra Paris 1961 Erling DK/Spillefilm
Pigen og pantelåneren 1960 Medvirkende Tv-film
Baronessen fra benzintanken 1960 Henning Rabenfeldt DK/Spillefilm
Man kan aldrig vide 1960 Medvirkende Tv-film
I rosenlænker 1959 Medvirkende Tv-film
Intrigerne 1959 Medvirkende Tv-film
Høfeber 1959 Medvirkende Tv-film
Jomfruburet 1959 Ferdinand Binder Tv-film
Far til fire på Bornholm 1959 Allan, filmskuespiller DK/Spillefilm
Parasitterne 1958 Johannes 'Langeman' Tv-film
Soldaterkammerater 1958 Korporal Smith DK/Spillefilm
Eventyr på fodrejsen 1958 Medvirkende Tv-film
Ægteskab 1958 Medvirkende Tv-film
Skovridergaarden 1957 Finn Larsen DK/Spillefilm
Færgekroen 1956 Johan Ranggaard, mægler DK/Spillefilm
Hvad vil De ha'? 1956 Kunde i fiskeboghandlen DK/Spillefilm
Mod og mandshjerte 1955 Willy, bankdirektørens søn DK/Spillefilm
Blændværk 1955 Børge, mekaniker DK/Spillefilm
Vi som går køkkenvejen 1953 Jørgen DK/Spillefilm
Guldkalven 1953 Medvirkende Tv-film
Det gælder livet 1953 Kurt Rosing DK/Spillefilm
Som sendt fra himlen 1951 Medvirkende DK/Spillefilm
Bag de røde porte 1951 Medvirkende DK/Spillefilm
Susanne 1950 Block DK/Spillefilm