enda

Jørgen Reenberg

(1927 - )

Skuespiller. Født 8/11 1927. Søn af skuespiller Holger Reenberg (1872-1942) og skuespillerinde Ellen Carstensen (1899-1985). Halvbror til Elga Olga (1906-92) og filminstruktør Annelise Reenberg (f. 1919). Gift 1º i 1955 med Marianne Zobel (f. 1934) - ægteskabet opløst, 2º i 1970 med skuespiller Ghita Nørby (f. 1935) - ægteskabet opløst i 1978.

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1946-48 med debut på teatret i 1947. Jørgen Reenberg har gennem hele sin karriere været tilknyttet Det kgl. Teater, men har gæstespillet på ander teatre og også iscenesat et par forestillinger.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Problemet er ikke, at manden, der er blevet kaldt 'den største skuespiller i sin generation', har slået sine folder i "Fodboldpræsten" (1951), "Løgn og løvebrøl" (1961) og "Jeg - en kvinde" (1965). Også teaterstorheder som Laurence Olivier og John Gielgud medvirkede i bras. Men de kunne af og til hæve sig over det og greb så ellers chancen, når lejlighed bød sig, for at vise deres virkelige vingefang på film.


Problemet er heller ikke, at den i mangt og meget aristokratiske Reenberg ser ned på filmarbejdet - tværtimod har han med årtiers mellemrum erklæret det sin kærlighed. Problemet er, at Reenberg tilhører den lille gruppe af betydelige skuespillere (herunder Poul Reumert), der formindskes af kameralinsen. En selvbevidst hæmning synes at sætte ind: alle reaktioner og gebærder virker så omhyggeligt indstuderede, at livsgnisten og spontaniteten presses ud af præstationerne. Alvoren bliver ofte til selvhøjtidelighed. I sine seneste roller tager han dog delvis revanche gennem ren og skær grandezza og gør indtryk som en mand af format.


Efter småroller i værnemagerdramaet "Tre år efter" (1948) og problemfilmen "Vi vil ha' et barn" (1949) yder den 23-årige Reenberg sin bedste filmpræstation som den dødsmærkede student i Alice O' Fredericks' og Jon Iversens "I gabestokken" (1950). Et lidt firkantet, men veliscenesat problemdrama om diskriminationen af tuberkulosepatienter - deriblandt Reenbergs ungdommeligt begavede og følsomme smitteramte, der forelsker sig ulykkeligt i Grethe Thordahls medpatient.


På sanatoriet færdes han til tider med en afvæbnende kejtethed som et usikkert føl. Hans lidt krampagtige stil bliver en side af det studentikose, men også af det ægte desperate ved personen. En præstation, der skaffede ham tilbud fra Hollywood. Filmstjerneflot er han også.


Så begynder det at gå galt. Humor ville have hjulpet hans i datiden populære portræt af fodboldstjernen, der bliver præst og frelser for vildledt ungdom i "Fodboldpræsten" (1951). Men hans præstation imødekommer kun alt for godt tidens appetit på salvelsesfuld inderlighed og fersk moralisme.


Filmen gjorde ham til teenageidol, og han styrker kandidaturen som Oles dejlige renskurede lærer og Søs' potentielle kæreste i "Far til fire" (1953). Til gengæld må de 14-16-årige piger have haft det hårdt under det tungttravende bondedrama "Ild og jord" (1954), et forsøg på at vende Morten Korch på hovedet og begrave tilskueren i dysterhed. Reenberg er en forelsket gårdskarl, en rugende stivstikker. I periode-komedien "Krudt og klunker" (1958) anslår han lettere toner, men havner i det nuttede.


Jørgen Roos' "Seksdagesløbet" (1958) prøver - mildest talt forgæves - at overbevise om, at han er overambitiøs bane-cykelrytter, men han er ikke den eneste skuespiller på gyngende grund her.


I Peer Guldbrandsens "Løgn og løvebrøl" (1961) svigter endog teknikken: hans journalist stammer så sporadisk, at Reenberg synes at have glemt det lille træk i en række scener. Uforfærdet fortsætter han hos Peer Guldbrandsen i spekulationsfilmen "Jeg - en kvinde" (1965), denne gang med Mac Ahlberg som instruktør. I mellemtiden er han en køn, men ikke just inciterende skovrider i Herman Bang-filmen "Tine" (1964).


Han gjorde filmcome-back som litteraten Vuldum i Ole Roos' "Hærværk" (1977), ytrede glæde ved igen at filme og illuderer da også som snobbet, lapset åndsaristokrat, flegmatisk selv når omgivelserne fremhæver hans temperamentsudbrud. Men - ligesom filmen iøvrigt - uden det forventede brillante overskud: han spiller ikke sit format ud foran kameraet. Mere kød er der på hans Edvard Brandes i Gauguin-filmen "Oviri" (1986), men endnu bedre fungerer han i en større rolle som den tyske jernbanekonge i Lars von Triers stil-berusede "Europa" (1990), hvor hans nederlagsramte pondus overlever tegneserie-replikker og stivbenet iscenesættelse. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]


Litteratur: Me Lund: "- men voksen blev jeg aldrig. Jørgen Reenberg. Menneske og skuespiller" (Gyldendal, 2012).

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Jeg er Dina 2002 Købmand U/Spillefilm
Niels Neutron - det lille geni 2001 Kong Goobot U/Spillefilm
Sandhedens hævn 1999 Jan Bravida Tv-film
Don Ranudo 1998 Don Ranudo Tv-film
Græsrødderne 1998 Manfred U/Spillefilm
Guds gøgler - et portræt af Sam Besekow 1992 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Europa 1991 Max, Katharinas og Larrys far DK/Spillefilm
Dansk litteratur 1989 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Oviri 1986 Edvard Brandes DK/Spillefilm
Mor er major 1985 Oberst Løve Tv-serie
Helligtrekongersaften 1981 Medvirkende Tv-film
Dina 1979 Medvirkende Tv-film
Hold mig udenfor 1978 Medvirkende Tv-film
Ret beset 1978 Drewsen Tv-serie
Hærværk 1977 Vuldum DK/Spillefilm
Pas på ryggen, professor! 1977 Taxachauffør DK/Spillefilm
Figaros bryllup 1976 Medvirkende Tv-film
Det gode og det onde 1975 Medvirkende DK/Eksperimentalfilm
Den stundesløse 1973 Vielgescrey Tv-film
Solens børn 1972 Protassov Tv-film
Den levende vare 1972 Mikhail Tv-film
Kirsebærhaven 1969 Medvirkende Tv-film
Flagermusen 1969 Dr. Falka Tv-film
Natlig samtale med et foragtet menneske 1968 Medvirkende Tv-film
Ardele 1968 Medvirkende Tv-film
Vildanden 1966 Medvirkende Tv-film
Jeg - en kvinde 1965 Dr. Dam DK/Spillefilm
Tine 1964 Skovrider Berg DK/Spillefilm
Eurydike 1964 Monsieur Henri Tv-film
Indenfor murene 1963 Medvirkende Tv-film
Midsommerdrøm i fattighuset 1962 Blinde Jonas Tv-film
Før Cannæe 1962 Medvirkende Tv-film
En dør må være åben eller lukket 1961 Greve Tv-film
Bacchusfesten 1961 Medvirkende Tv-film
Løgn og løvebrøl 1961 Tom Thomsen, medarb. v. kbhvnsk. dagblad DK/Spillefilm
Påske 1960 Medvirkende Tv-film
Skibet er ladet med - 1960 Peter Bengel, musikforlægger DK/Spillefilm
Man kan aldrig vide 1960 Medvirkende Tv-film
Flemming og Kvik 1960 Lærer Winther DK/Spillefilm
6-dagesløbet 1958 Otto Bertelsen, cykelrytter DK/Spillefilm
Krudt og klunker 1958 Hans, sømand DK/Spillefilm
Var det en drøm? 1957 Medvirkende Tv-film
Ingen tid til kærtegn 1957 Lærer Harting DK/Spillefilm
Livsflammen 1957 Victor Tv-film
Manden i månen 1957 Medvirkende Tv-film
Sparekassen 1957 Medvirkende Tv-film
Virilius 1956 Medvirkende Tv-film
Ild og jord 1955 Jan Eriksen, seminarieelev DK/Spillefilm
Scapins gavtyvestreger 1955 Medvirkende Tv-film
Far til fire 1953 Jørgen Stær, skolelærer DK/Spillefilm
Fodboldpræsten 1951 Søren Holm, præst DK/Spillefilm
I gabestokken 1950 Teddy DK/Spillefilm
Vi vil ha' et barn 1949 Brudgommen DK/Spillefilm
Tre år efter 1948 Henrik, Visteds Søn DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.