enda

Karen Berg

(1906 – 1995)

Skuespillerinde. Født 28/5 1906, død 15/11 1995 - 89 år gammel.

Uddannet på Det kgl. Teaters balletskole 1914-18 og elevskolen samme sted 1926-28. Karen Berg var gennem hele sin karriere ansat ved Det kgl. Teater.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Efter et 51-årigt skuespillerliv i andet eller tredie geled nåede hun helt frem i rampelyset som den formidable enkefrue Fernando Møhge i tv-serien "Matador" (1978-81), som forfatterne undervejs gjorde 10 år yngre end planlagt for at undgå at skulle aflive hende for hurtigt.

Hun er den hæmningsløse oldingetyran ført ud i en grotesk karikatur, hvor senilitet og snuhed går hånd i hånd. Bundet til sin rullestol og ikke mindst til sin underkuede, forfjamskede datter Misse (spillet af den tre-kvart år ældre (!) Karin Nellemose) tegner hun et overvejende komisk portræt, men med solid virkelighedsforankring - seerne havde let ved at se hende som en figur fra egen familie. Og rollen skabte hendes popularitet som en af nationens slagfærdige stål-bedstemødre, skarp i mælet og fysisk aktiv til det sidste.

Hun debuterede som Johannes Meyers kone i Herman Bangfilmen "Sommerglæder" (1940) - hun er fruen i et komisk fornærmet, ferierende skoleinspektørpar med børneflok. Siden ses hun i biroller, ofte som personer fra 'de bedre kredse'. Og det falder hende naturligt at give fornemheden et ironisk sidelys, som f. eks. den snobbede pedant, der skal lære Ghita Nørby fine manerer i "Baronessen fra benzintanken" (1960). Hun ses også som godsejerens stramtandede søster i Næsbygaard-filmene. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Far på færde 1988 Fru Carstenskjold Tv-serie
Station 13 1988 Fru Olsen Tv-serie
Hvor der er vilje, er der vej 1986 Ældre dame Tv-film
Anthonsen 1984 Medvirkende Tv-serie
De uanstændige 1983 Frk. Lund DK/Spillefilm
Henover midten 1982 Fru Bjerg Tv-serie
Matador 1978 Fru Fernando Møghe Tv-serie
Ret beset 1978 Dronningen Tv-serie
Louises hus 1977 Fru Jernvig Tv-film
Monarki og demokrati 1976 Speaker DK/Dokumentarfilm
Barselstuen 1976 Medvirkende Tv-film
Anne og Paul 1975 Fru Møller Tv-film
I Danmark er jeg død 1975 Medvirkende Tv-film
Den stundesløse 1973 Magdalone Tv-film
Livsens ondskab 1972 Arrig kone Tv-serie
De unge på 80 1970 Medvirkende Tv-film
De unge på 80 1970 Mathilde Tv-film
Arseniktimen 1970 Svigermor Tv-film
Huset på Christianshavn 1970 Dagmar Hammerstedt Tv-serie
Min søsters børn vælter byen 1968 Tante Alma DK/Spillefilm
Krybskytterne på Næsbygaard 1966 Medvirkende DK/Spillefilm
Næsbygaards arving 1965 Fru Helene DK/Spillefilm
Kampen om Næsbygaard 1964 Fru Helene, godsejerens søster DK/Spillefilm
Affæren 1964 Frk. Hjort Tv-film
Indenfor murene 1963 Medvirkende Tv-film
Dronningens vagtmester 1963 Mette Gyde DK/Spillefilm
Man kan aldrig vide 1960 Medvirkende Tv-film
Baronessen fra benzintanken 1960 Lærerinden DK/Spillefilm
Pygmalion 1959 Medvirkende Tv-film
Ingen tid til kærtegn 1957 Fru Jensen, veninde til Fru Jørgensen DK/Spillefilm
Det var på Rundetårn 1955 Ellen Hald, enkefrue DK/Spillefilm
Der er nemlig forskel 1954 Medvirkende Tv-film
Kriminalsagen Tove Andersen 1953 Fru Burdal, enke DK/Spillefilm
Piger i blåt 1952 Speaker DK/Dokumentarfilm
Fra den gamle købmandsgård 1951 Pensionatsværtinde DK/Spillefilm
Unge piger forsvinder i København 1951 Forstanderinden f. optagelseshjemmet DK/Spillefilm
Familien Schmidt 1951 Frk. Mortensen DK/Spillefilm
Historien om Hjortholm 1950 Den gamle greves kone DK/Spillefilm
For frihed og ret 1949 Præstefruen DK/Spillefilm
Vi vil ha' et barn 1949 En konsulent DK/Spillefilm
Lykke paa Rejsen 1947 Medvirkende DK/Spillefilm
Oktober-Roser 1946 Fru Jørgensen DK/Spillefilm
Det kære København 1944 Frk. Juhl, paa Thorsen Kontor DK/Spillefilm
Gaa med mig hjem 1941 Direktrice i kjolesalon DK/Spillefilm
Sommerglæder 1940 Fru Rasmussen DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.