Karen Lykkehus

Skuespillerinde. Født 22/10 1904, død 25/10 1992 - 88 år gammel.

Debuterede på Dagmarteatret i 1925, elev på Det kgl. Teaters elevskole 1926-28. Omfattende scenekarriere - hun nåede at holde 60 års teaterjubilæum.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun fik sin Bodil for sin næstsidste og mest mindeværdige præstation i Jon Bang Carlsens "Næste stop - Paradis" (1980) som Dagmar, den ensomme, stillesiddende pensionist, der genoplever kærligheden, da hun møder Preben Lerdorff Ryes stadig stolte Hjalmar i De Gamles By.

Her er en moderne diskretion og intensitet i udtrykket, der ellers ikke præger hendes lidt gammeldags type-spil i karrierens klare overvægt af biroller. Søde sideroller klæder hendes lidt spidse, frøkenagtige apparition bedst - som i den Kjeld Abell-skrevne "Millionærdrengen" (1936), hvor hun er kvik, varm og frigjort (Abell gav hende året før en gennembrudsrolle på teatret som Fru Larsen i "Melodien, der blev væk").

Hun mangler romantisk aura til heltinderollen i Johan Jacobsens komedie nummer to, "En lille Tilfældighed" (1939), hvor hun danner et sjældent kønsløst par med Erling Schroeder. Og i "Søren Søndervold" (1942) degraderes hun til en lidt træls birolle: sjoveren Ebbe Rodes forførte kæreste, hvis barn Ib Schønbergs selvglade ekspedient bliver far til. Men i "Frihed, Lighed og Louise" (1944) har hun igen en hovedrolle, denne gang bedre placeret som snobbet burgøjserfrue, men hun mangler humoristisk overskud til at gøre figuren stort andet end irriterende.

Hun skifter igen rollefag som den forbitrede, kolde mor i "Ditte Menneskebarn" (1946), en kompetent, omend lidt demonstrativ karakterpræstation. Herefter var hun henvist til biroller i film, der blev dårligere og dårligere, i reglen som venlig eller sippet borgerdame, dog af og til også som livlige frøkener. F. eks. danner hun et komisk par med Marguerite Viby i "På'en igen Amalie" (1973). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]