Kirsten Stenbæk

Instruktør, manuskriptforfatter, scenograf og kostumier. Født 14. december 1922, død 4. december 1994. Mor til filmproducent Regner Grasten og farmor til instruktør Puk Grasten.

Kirsten Stenbæk blev født i Svendborg og forsøgte sig efter endt skolegang som skuespiller, men fattede hurtigt interesse for malerkunsten. Hun malede overvejende i det abstrakte formsprog med geometriske figurer og debuterede som maler på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1948. Som maler var hun blandt andet inspireret af Wassily Kandinsky og Richard Mortensen. I slutningen af 1950'erne begyndte hun at arbejde med scenografi og kostumer blandt andet for Dansk Skolescene og Studenterrevyen. I 1963 blev hun eneinstruktør og medforfatter på collage-forestillingen "Kom herind, jeg vil fortælle dem noget" på Allé Scenen.

Hendes første erfaring med levende billeder fik hun i 1962 som scenograf på tv-filmen "Recensenten og dyret". I 1965 instruerede hun tv-filmen "Mille, Marie og mig eller Giselle eller - ?" også for Danmarks Radio. Som manuskriptforfatter på filmen havde hun Bent Grasten, (manuskriptforfatter, filmkritiker og filmproducent) som hun havde giftet sig med i 1951. Sammen gik de under betegnelsen: Grastenbæk.

Hendes debut som instruktør på film kom i 1967 med fællesprojektet "Fantasterne". Den eksperimenterende collage-stil i filmen med indlagte sang- og dansenumre appellerede især til det unge publikum, og det blev den anden mest sete film det år. I deres collagestil stilede Stenbæk/Grasten efter vaudevillen og det amerikanske show: løsrevne scener, det manierede spil og det meningsløse vanvid blandedes med musical-indslag, uden nødvendigvis at have en overordnet, sammenhængende handling. "Den gale dansker" (1969) var parrets næste film og fulgte crazy-musical-stilen fra debutfilmen. I 1972 fulgte "Lenin, din gavtyv" med Dirch Passer. Historiske facts blev her behandlet efter collage-metoden og betød blandt andet, at Sovjetunionens ambassadør i København gentagende gange forsøgte at forhindre filmens premiere. Filmen blev inviteret til visning ved filmfestivalen i Berlin og vandt en Bodil til Jørgen Ryg for bedste mandlige birolle.

I løbet af 1960'erne lavede parret også en række korte fiktionsfilm og i 1974 og 1977 var de tilbage hos Danmarks Radio med et par tv-film: "Den meget talende barber" og "Sofies skolegang". Herefter blev der længere imellem produktionerne, men en sidste spillefilm blev det til med den erotiske farce "Kærlighed ved første desperate blik" i 1994. Kritikken haglede ned over filmen, og den blev kaldt "skabagtig", "tåbelig uden at være morsom" og endda "mandschauvinistisk" på trods af, at instruktøren var en kvinde.

Kirsten Stenbæk skrev også en del artikler og digte og skildrede ofte folk på gaden og scenekunstnere i præcise tuschtegninger. Hun var i øvrigt en flittig debattør og langede i ublide vendinger ud efter diverse myndigheder og personer inden for teater og film.
Som moderne og eksperimenterende instruktør i 1960'erne var Kirsten Stenbæk med sin collage-stil og crazy-humor helt sin egen. Ofte tog hun litterære værker eller historiske personer og placerede dem i en moderne verden, med alle de konflikter og komiske situationer det medførte. Hun var en ildsjæl, der nægtede at følge andres normer og indordne sig efter den gængse smag. Hendes forsøg på at forny den danske folkekomedie slog dog aldrig igennem, og hendes stædige insisteren på collage-stilen blev helt utidssvarende i 1980'erne og 1990'erne.

Se kortfilmene 'Timelærer Nansen', 'Nonnekysset' og 'Tror de på hekse' samt dokumentarfilmen 'Dansk bladtegning - danske bladtegnere. En dokumentation 1983' på www.danmarkpaafilm.dk