enda

Lisbeth Movin

(1917 - 2011)

Skuespillerinde. Født 25/8 1917, død 7/11 2011 - 94 år gammel. Gift 1945 med skuespiller og filminstruktør Lau Lauritzen Jr. (1910-77). Sammen fik de datteren Nina Movin (f. 1959).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1939-41 og efterfølgende ansættelse ved nationalscenen. Førende skuespillerinde på Det ny Teater i slutningen af 40'erne. Derefter kun få teateroptrædender.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Alle hendes præstationer ses gennem en enkelt rolles prisme - hendes uforglemmelige Anne i Carl Th. Dreyers 1600-talsdrama "Vredens Dag" (1943), et af dansk films få utvetydige mesterværker.


Rollen som den forelskede, undertrykte præstedatter, der suggereres til at udøve en skjult trolddomskraft og ender som 'heks', blev et højdepunkt, det viste sig umuligt at nå op på siden af i en - alt i alt - skuffende karriere. Med hele sin geniale sans for fysiognomier udnytter Dreyer hendes mærkelige evne til at veksle mellem det renfærdigt barnefromme og det katteagtigt dæmoniske. Kameraet søger ufravigeligt hendes rene træk med de overjordisk klare øjne, der pludselig kan blive stikkende - "Ingen har øjne som du", siger den forelskede Martin (Preben Lerdorff Rye) til hende, og han har ret.


I lange kæder af reaktionsbilleder vender Dreyer som hypnotiseret tilbage til dette aldrig banalt kønne ansigts utallige variationer af nysgerrighed, forundring, rædsel og ondskabsfuldhed.


I sine første film mangler hun charme og varme i konventionelle ungpigeroller, men kan til gengæld - efter den Dreyerske oplæring - mønstre intensitet (og rigeligt patos) i frihedskæmperdramaet "De røde Enge" (1945).


Alvoren følger hende i flere år, også i komedien "Lise kommer til byen" (1947), hvor hun opgiver at vise tegn på humor. Som Jørgen Stegelmann skriver i "- og Ib Schønberg": "Hun virker altid tynget af "Vredens Dag" og synes uden evner for at tage noget overfladisk". Og seriøs, men ikke ueffen er hun da også som den fornuftige, bebrillede søster, der må se Betty Helsengreen forsvinde sammen med kvindemorderen i "Hr. Petit" (1948).


Hun demonstrerer hurtigt sin træskhed i Morten Korch-filmen "Det store løb" (1952) ved at erklære, at "jeg kan ikke fordrage at bo på landet". Men i 1954 gør hun et behjertet og delvist vellykket forsøg på at forny sig som gæv Nyhavnspige i "En sømand går i land".


Hun virker alt for fornuftig og selvbehersket til at agere hovedløst 'kvindeforvirret' som terroriseret chaufførfrue i "Taxa K 1640 efterlyses" (1956). Endelig i 1958 finder hun i "Det lille hotel" et lettere tonefald som syrligt sofistikeret, frisindet society-frue - et rollefag, hun klart nok behersker og også dyrker i "Min kone fra Paris" (61), men som hun kom rigeligt sent til. - Hendes senere roller, f. eks mødre i "Farlige kys" (72) og "Øjeblikket" (80), er små og ret ligegyldige. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Carl Th. Dreyer - Min metier 1995 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Babettes gæstebud 1987 Enken DK/Spillefilm
Sidste akt 1987 Gloria DK/Spillefilm
Øjeblikket 1980 Lines mor DK/Spillefilm
Matador 1978 Kammerherrinde Wender Tv-serie
Farlige kys 1972 Birthes mor DK/Spillefilm
Værelset 1970 Fru Darbedat Tv-film
Mig og min lillebror og Bølle 1969 Instruktion DK/Spillefilm
Mig og min lillebror og storsmuglerne 1968 Instruktørassistent DK/Spillefilm
Den røde kappe 1967 Bengerd, terne hos kong Sigvor DK/Spillefilm
Carl Th. Dreyer 1965 Medvirkende U/Dokumentarfilm
Jensen længe leve! 1965 Forretningsmandens kone DK/Spillefilm
Sikke'n familie 1963 Hertuginde DK/Spillefilm
Rikki og mændene 1962 Instruktion, Peters kone DK/Spillefilm
Min kone fra Paris 1961 Instruktion, Fru Dreyer DK/Spillefilm
Det skete på Møllegaarden 1960 Martha DK/Spillefilm
Selskabsrejsen 1960 Frøken Tv-film
Sømand i knibe 1960 Instruktørassistent DK/Spillefilm
Det lille hotel 1958 Pauline, Wadenius' kone DK/Spillefilm
Dit er livet 1958 Speaker DK/Dokumentarfilm
Barnet du gav os 1957 Speaker DK/Dokumentarfilm
Sønnen fra Amerika 1957 Ingrid, Karl Kristians niece DK/Spillefilm
Taxa K 1640 efterlyses 1956 Else, Jakobs kone DK/Spillefilm
Marguerite 1955 Medvirkende Tv-film
En caprice 1955 Medvirkende Tv-film
En sømand går i land 1954 Inger DK/Spillefilm
Guldkalven 1953 Medvirkende Tv-film
De røde tjørne 1953 Medvirkende Tv-film
Det gælder livet 1953 Ella, Olafs kone DK/Spillefilm
Hejrenæs 1953 Ulla Biehle DK/Spillefilm
Det store løb 1952 Gerda Hein DK/Spillefilm
Avismanden 1952 Dorrit DK/Spillefilm
Det sande ansigt 1951 Redaktørens datter, Troels' fhv. kæreste DK/Spillefilm
Den opvakte jomfru 1950 Frk. Grøndal DK/Spillefilm
Café Paradis 1950 Fortæller DK/Spillefilm
Det gælder os alle 1949 Edith, 21 år, Lassens datter DK/Spillefilm
Støt står den danske sømand 1948 Mille, Vaskerijomfru DK/Spillefilm
Hr. Petit 1948 Marguerite Palsler DK/Spillefilm
Lise kommer til Byen 1947 Irma, instruktørassistent DK/Spillefilm
De røde Enge 1945 Ruth Isaksen DK/Spillefilm
Frihed, Lighed og Louise 1944 Gerda, Walthers kæreste DK/Spillefilm
Vredens Dag 1943 Anne, Absalons hustru DK/Spillefilm
Jeg mødte en Morder 1943 Agnete Lønning DK/Spillefilm
Naar man kun er ung 1943 Aase, Malerelev DK/Spillefilm
Søren Søndervold 1942 Gerda, Anders' datter DK/Spillefilm
Et Skud før Midnat 1942 Inge Gram, Henriks kone DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.