enda

Otto Rosing

(1967 – )

Instruktør, produktions- og indspilningsleder. Født 9/3 1967. Uddannet projektleder fra Kaospiloternes første hold. Siden har Rosing været en del af den danske og grønlandske tv- og filmbranche, hvor han siden 1990’erne har arbejdet med både dokumentarer, musikvideoer, kortfilm, tv og spillefilm. I 1993 lavede han sin første kortfilm med støtte fra Filmværkstedet, og instruerede i 2004 dokumentarportrættet 'Den evige flyver' om den grønlandske kunstner og forfatter Jens Rosing. Sideløbende har Rosing arbejdet som produktions- og indspilningsleder på reklamefilm, tv-drama og fiktion, mens han ligeledes har undervist i filmproduktion i både Danmark og Grønland. Senest har han været tilknyttet DR’s programserie om dansk-grønlandsk historie. Han er desuden bestyrelsesmedlem i den grønlandske filmbrancheforening, FILM.GL, og arbejder sideløbende med en længere række filmprojekter.

Rosing slog for alvor igennem som instruktør med spillefilmen 'Nuummioq', som han instruerede sammen med manuskriptforfatter Torben Bech. Filmen markerer sig historisk som første grønlandskproducerede spillefilm uden udefrakommende midler. Filmen om den unge tømrer Malik, uhelbredelig sygdom, kærlighed og livet i et moderne Grønland, fik stor international opmærksomhed og blev blandt andet den første grønlandske Oscar-nominering for bedste udenlandske film, vist på Cannes Film Festival og nomineret i hovedkonkurrencen på Sundance Film Festival, samt fik Award for Best Actor, på Palm Springs International Film Festival. 10 år efter fik Rosings anden spillefilm, nytårskomedien 'Ukiutoqqami Pilluaritsi', premiere. Filmen havde manuskript af Rosings bror, Michael Rosing, og Henrik Fleischer.
Filmografi Priser Festivals
Titel År Funktion Category
Med lukkede øjne 2010 Indspilningsleder DK/Spillefilm
Nuummioq 2009 Instruktion U/Spillefilm
Det perfekte kup 2008 Instruktørassistent DK/Spillefilm
Mors dreng 2007 Instruktørassistent DK/Kort fiktion
Skyggen af tvivl 2006 Produktionsleder DK/Kort fiktion
The prize of the Pole 2006 Præproduktion (Grønland) DK/Dokumentarfilm
Pagten 2003 Indspilningsleder DK/Kort fiktion
Frunk 2003 Indspilningsleder DK/Kort fiktion
Mellem os 2003 Indspilningsleder DK/Kort fiktion
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.