enda

Peter Larsen

(1956 – )

Skuespiller. Født 2/1 1956.

Har optrådt i et hav af forestillinger, lige fra gadeteater over cabaret'er og 'discountdramaer' - med Anne Marie Helger - til Niels Ufers flere timer lange samfundssatiriskeTamilsags-monolog "Mens vi venter på retfærdigheden" på Café-Teatret i 1992. Fik sit gennembrud på tv i 1987 som tjener Frandsen i Hans Otto Bisgaards lørdagsunderholdningsprogram "Under uret". Figuren Frandsen blev siden fulgt op af den uforglemmelige ridelærerinde Erna Iversen.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Dansk film har kun tre gange vovet at bide skeer med denne balstyrige overskrider af pænhedens og diskretionens grænser. Hans tv-optræden som Tjener Frandsen, som Fru Erna Iversen i lægget nederdel og som kultursociologen Jørgen Andersen i Tamilsags-monologen kaster lange skygger.

Ikke desto mindre er hans debut som transvestit i Dan Turèll-filmatiseringen "Mord i mørket" (1986) en disciplineret birollepræstation i solid dansk tradition - introduceret som karikatur, men efterhånden præcis og ganske rørende i sin skræmte menneskelighed.

Hans excentriske skolelærer i børnefilmen "Det skaldede spøgelse" (1992) ligger nærmere den Peter Larsenske forkærlighed for grotesk komik i overstørrelse og er som sådan et af filmens oplivende momenter. Men det gav kun en enkelt birolle mere, som Viktorias far i endnu en børnefilm, Linda Wendels "Viktor og Viktoria" (1993). [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Titel År Funktion Category
Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn 2018 Bedstefar Denis DK/Spillefilm
Operation Negerkys 1996 Simon Simonsen Tv-serie
Alle tiders jul 1994 Medvirkende Tv-serie
Viktor og Viktoria 1993 Medvirkende DK/Spillefilm
Det skaldede spøgelse 1992 Sigumhøj DK/Spillefilm
Mord i Paradis 1988 Bent, transvestit DK/Spillefilm
Mord i mørket 1986 Bent, transvestit DK/Spillefilm
Take It Easy 1986 Lærer DK/Spillefilm
Ballade i byrådet 1985 Brita Skall Houlberg DK/Kort fiktion
Cykelsymfonien 1983 Medvirkende DK/Kort fiktion
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.