enda
Person

Peter Ronild

(1928 – 2001)

Forfatter, journalist, skuespiller. Født 25/9 1928, død 2/6 2001 - 72 år gammel.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Peter Ronild var især i 1960'erne en tidstypisk forfatter, der var med til at sprænge rammerne for det traditionelle tv-spil med eksperimenter som "Tag trappen, gorilla" (1969). Han huskes dog nok bedst for stykket "Fader min" (1974) med Jens Okking.


Når han fik et bijob som skuespiller, skyldtes det ikke blot et indlysende talent for faget, men også at hans type var mangelvare: den barske, midaldrende macho-mand, der kan udstråle autoritet uden at virke for skuespilleragtigt oppustet. Med sine tykke, kom-mig-ikke-for-nær hornbriller, bydende manér og hvasse stemmeføring er Ronild overbevisende som politimand eller barsk chef.
Han debuterede i en filmskolefilm af Finn Karlsson, der havde brug for "en mellemting mellem Axel Strøbye og Henning Moritzen" til en rolle som en ubehagelig underdirektør. Det førte til to karakteristiske roller i 1969: bister bankdirektør i spændingsfilmen "Tænk på et tal" og myndig skolelærer i "Stine og drengene" (selv stod Ronild, der bekendte sig til anarkiet, for det modsatte af de typer, han fremstillede).


En større og mere følsom rolle fik han som kriminalforfatteren Michael Ponder, der hjælper Erik Wedersøes journalist i forbryderjagten i Panduro-serien "Smuglerne" (1970), men herefter ses han kun i småroller, når der var bud efter hans specielle pansrede eller truende mandighed. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Et hul i jorden 1987 Instruktion, Speaker, Manus DK/Dokumentarfilm
Een gang strømer... 1987 Medvirkende Tv-serie
Walter og Carlo - op på fars hat 1985 Don Miquel DK/Spillefilm
SK-917 har nettopp landet.. 1983 Steen Riefling Tv-serie
Koks i kulissen 1983 Kulturping DK/Spillefilm
Næste week-end 1982 Medvirkende Tv-film
Det parallelle lig 1982 Kriminalkommissær Holst DK/Spillefilm
Strandvaskeren 1978 Claus Berg, journalist Tv-serie
Lille spejl 1978 Beruset værtshusgæst DK/Spillefilm
Troubadouren 1977 Manus, Strandberg Tv-film
Skytten 1977 Direktør Brüel DK/Spillefilm
Strømer 1976 Manus, Arnold, redaktør DK/Spillefilm
Fader min 1975 Manus Tv-film
Per 1975 Tysk sprængstofekspert DK/Spillefilm
Gæstearbejdere 1974 Medvirkende DK/Spillefilm
Prins Piwi 1974 Grosserer Frantz Bjumwolff DK/Spillefilm
Pigen og drømmeslottet 1974 Krausel DK/Spillefilm
Privatlivets fred 1973 Medvirkende Tv-film
Afskedens time 1973 Onkel Georg DK/Spillefilm
Farlige kys 1972 Medvirkende DK/Spillefilm
I morgen, min elskede 1971 Manus DK/Spillefilm
Revolutionen i vandkanten 1971 Pornolæser på stranden DK/Spillefilm
Den forsvundne fuldmægtig 1971 Politiassistent DK/Spillefilm
Den lige vej 1970 Medvirkende DK/Kort fiktion
Alt, hvad jeg ejer, får jeg igen 1970 Manus Tv-film
Smuglerne 1970 Michael Ponder, forfatter Tv-serie
Stine og drengene 1969 Lærer DK/Spillefilm
Med politiet i hælene 1969 Medvirkende DK/Kort fiktion
Kainsleg 1969 Manus Tv-film
Tag trappen gorilla 1969 Manus Tv-film
Tænk på et tal 1969 Cordelius, filialbestyrer DK/Spillefilm
Den gale dansker 1969 Tysk kaptajn DK/Spillefilm
SS 1968 Medvirkende DK/Kort fiktion
Ankomst indtil videre 1967 Manus Tv-film
Stillads 1966 Instruktion Tv-film
Stillads 2 1966 Instruktion Tv-film
Boksning for een person 1966 Manus Tv-film
Paradis retur 1964 Manus DK/Spillefilm