enda
Person

Preben Mahrt

(1920 – 1989)

Skuespiller. Født 28/7 1920, død 19/12 1989 - 69 år gammel. Gift med skuespillerinde Erni Arneson (f. 1917) i 1948 - ægteskabet opløst, i 1953 gift med skuespillerinde Marguerite Viby (1909-2001) - ægteskabet opløst.

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1939-41. Omfattende teaterkarriere, fortrinsvist i komedier og revyer.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

I sine bedste lystspil-øjeblikke glimrer han som et dansk selvironisk-elskværdigt sidestykke til de halvkomiske Don Juan-typer i 1950'ernes og 60'ernes italienske komedier: Mastroianni, Gassman og Sordi. Og i Peer Guldbrandsens komedie "Amor i telefonen" (1957) spiller han faktisk italiener, omend dansktalende.


Der er drilsk vivacitet over hans glatte charmør med upålideligt overskæg, men ikke megen dybde under maneren og den store behage-iver. Han viser et særlig let touch i den vellykkede familiefilm "Hold fingrene fra mor" (1951) som en af forfatterinde Berthe Qvistgaards tre flyvske ægtemænd, men er bare fjollet og utroværdig som digter i "Tre finder en kro" (1955).


Som sagføreren i Johan Jacobsens "Den store gav-tyv" (1956) lever han ikke op til Gunnar Lauring i den tilsvarende rolle i Jacobsens langt bedre oprindelige version af historien, "Ballade i Nyhavn" (1942). Hans alfons i Johannes Allens "Natlogi betalt" (1957) er derimod ganske effektfuldt slimet, én af hans mange biroller i dårlige film. Og hans parodi på en filminstruktør i "Far til fire på Bornholm" (1959) er ganske skæg.


En bærende hovedrolle har han i Peer Guldbrandsens "Kvindelist og kærlighed" (1960) som en forhundset kvindebedårer, nok hans prototypiske præstation. Og i Eventyrrejsen (1960) er han en slem svindler, der ikke hører hjemme i det gode selskab. I 1970'erne går det tilbage, med ansigtskærende præstationer i bundskraberfarcer og sexfilm. Men han slutter af med manér som den udisciplinerede direktør for Damernes Magasin i "Matador", hans eneste præstation af en vis følelsesmæssig dybde.

Han blev i 1950erne landskendt for tre 57-sekunders reklamefilm for hårmidlet Brylcreme, med sloganet: "Vil De have succes, brug Brylcreme." Det smarte hårglinsende brylcreme-image forfulgte ham så meget, at han fortrød, han lavede filmene ...".[Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Matador 1978 Albert Arnesen Tv-serie
Brand-Børge rykker ud 1976 Godsejer DK/Spillefilm
Spøgelsestoget 1976 Stationsfunktionær DK/Spillefilm
I Tvillingernes tegn 1975 Ulrich Ulvenstein DK/Spillefilm
I Tyrens tegn 1974 Borgmester Andersen DK/Spillefilm
Overklassens hemmelige sexglæder 1974 Dr. Martinson, nysgerrig nabo DK/Spillefilm
Mafiaen - det er osse mig 1974 Sheik Abdul DK/Spillefilm
Seks personer søger en forfatter 1973 Medvirkende Tv-film
Seks roller søger en forfatter 1973 Fader Tv-film
Privatlivets fred 1973 Medvirkende Tv-film
Nu går den på Dagmar 1972 Tilskuer DK/Spillefilm
Kommunisten 1971 Johan Tv-film
Sæsonen slutter 1971 Carl Tv-film
Guld til præriens skrappe drenge 1971 Gamle Jeff DK/Spillefilm
Rundt om Selma 1971 Jacobsen Tv-film
I morgen, min elskede 1971 Isabels far DK/Spillefilm
Min søsters børn når de er værst 1971 Havnefoged DK/Spillefilm
Vor by 1970 Scenemester Tv-film
Huset på Christianshavn 1970 Ernst Madsen Tv-serie
Nøglen til Paradis 1970 Menighedsrådsformand DK/Spillefilm
Romulus den store 1969 Apollyon Tv-film
Mig og min lillebror og Bølle 1969 Bossholm DK/Spillefilm
Onkel Joakims hemmelighed 1967 Frost, advokat DK/Spillefilm
Cirkusrevyen 67 1967 Medvirkende DK/Spillefilm
Pigen og greven 1966 Theodor Gyldenstjerne DK/Spillefilm
Slap af, Frede! 1966 Banjamino DK/Spillefilm
Soyas tagsten 1966 Redaktøren DK/Spillefilm
Jeg - en kvinde 1965 Heinz Gersen, antikvitetshandler DK/Spillefilm
Jensen længe leve! 1965 Forretningsmanden DK/Spillefilm
Professoren vil synde 1965 Medvirkende Tv-film
Wilde West 1965 Pepper Tv-film
Flådens friske fyre 1965 Kaptajn DK/Spillefilm
Pigen og millionæren 1965 Kontorchef hos Jens Møller DK/Spillefilm
Mord for åbent tæppe 1964 Poul Bech, teaterdirektør og skuespiller DK/Spillefilm
Slottet 1964 Fætter Hans DK/Spillefilm
Don Olsen kommer til byen 1964 Nattevægter DK/Spillefilm
Den føjelige elsker 1963 Medvirkende Tv-film
Rikki og mændene 1962 Chris DK/Spillefilm
Den hvide hingst 1961 Eriks far DK/Spillefilm
Kvindelist og kærlighed 1960 Tandlæge Thomas Hallieng DK/Spillefilm
Eventyrrejsen 1960 Artisten Edward DK/Spillefilm
Forelsket i København 1960 Direktør Steinert DK/Spillefilm
Helle for Helene 1959 Mathisen, bartender DK/Spillefilm
Kærlighedens melodi 1959 Højesteretssagfører Friis, Susys far DK/Spillefilm
3 må man være 1959 Johannes Brodersen DK/Spillefilm
Vi er allesammen tossede 1959 Overlæge DK/Spillefilm
Far til fire på Bornholm 1959 Filminstruktør DK/Spillefilm
Pigen og vandpytten 1958 Erik Thorbjørn, skibsreder DK/Spillefilm
Mor skal giftes 1958 Ulrik Holm, Ingers stedsøn DK/Spillefilm
Lån mig din kone 1957 Børge Lund, salgschef DK/Spillefilm
Amor i telefonen 1957 Enrico Cantelli, en ung italiener DK/Spillefilm
Natlogi betalt 1957 "Sugar", Ingas ven DK/Spillefilm
Skarpe skud i Nyhavn 1957 Kriminalbetjent U/Spillefilm
Den store gav-tyv 1956 Erik Jessen, landsretssagfører DK/Spillefilm
Pige søger natkvarter 1956 Leo U/Spillefilm
Hvad vil De ha'? 1956 Gæste hos Hansens DK/Spillefilm
Himmelsengen 1955 Medvirkende Tv-film
Tre finder en kro 1955 Ole Wiig, forfatter DK/Spillefilm
Vores fjerde far 1951 Hugo, maler, børnenes far DK/Spillefilm
Hold fingrene fra mor 1951 Hugo, maler DK/Spillefilm
Esprit De Valdemar 1951 Medvirkende DK/Reklamefilm
Lyn-fotografen 1950 Mr. Blom, Sylvias manager DK/Spillefilm
Min kone er uskyldig 1950 Forsikringsmand, Louises forlovede DK/Spillefilm
Op og ned langs kysten 1950 Direktør for de indiske sporveje DK/Spillefilm
Din fortid er glemt 1950 Medvirkende DK/Spillefilm
Det gælder os alle 1949 Kurt, kunstmaler DK/Spillefilm
Hvor er Far? 1948 Fuldmægtig Victor Pethersen DK/Spillefilm
I de lyse Nætter 1948 Jørgen DK/Spillefilm
Hatten er sat 1947 Bartender i Barok Bar DK/Spillefilm
Lise kommer til Byen 1947 Carl, skuespiller DK/Spillefilm
Den usynlige Hær 1945 Mand, der fortæller rygte videre DK/Spillefilm
Ta' Briller paa 1942 Hans, Ægteparret Ernsts Søn DK/Spillefilm
Naar Bønder elsker 1942 Ole Darup, Thomsens Nevø, Student DK/Spillefilm
Regnen holdt op 1942 En ung Herre DK/Spillefilm
Tante Cramers Testamente 1941 Medvirkende DK/Spillefilm
Musik År Film Funktion
Hvad med et skud 1964 Mord for åbent tæppe Sang