enda

Preben Uglebjerg

(1931 – 1968)

Skuespiller. Født 16/1 1931, død 31/5 1968 - 37 år gammel. Gift 1º i 1956 med skuespiller Kate Mundt (f. 1930) - ægteskabet opløst i 1966, 2º med skuespiller Puk Schaufuss (f. 1943).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1949-51, men allerede i 1946 havde han haft sin første rolle (titelrollen i stykket "Drengen Fritz"). Omfattende scenekarriere, der overvejende udfoldede sig indenfor revy- og musicalgenrene, men også indebar seriøse roller. Hans mest populære nummer er "Gyngerne og karrusellerne" fra Tivoli-Varietéen i 1967.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Uglebjerg, der døde kun 37 år gammel ved en trafikulykke, var på mange måder en ener.


Hans gennembrud som 15-årigt vidunderbarn i stykket "Drengen Fritz" gav ham i starten nogle småroller, f. eks. som meget grøn skibsdreng i "Støt står den danske sømand" (1948). Men det er forbløffende, at hans senere popularitet som fremtrædende entertainer med solid skuespillerbaggrund ikke førte til nogen betydelig filmkarriere. Han var på flere måder en omstridt personlighed og efter eget udsagn ikke særlig populær i toneangivende filmkredse.


Han spiller bøsset kostumier i Birgitte Reimer-komedien "Vi som går stjernevejen" (1956), en lille, men sikkert tegnet rolle, og derefter får han sine to eneste større roller - som følsom digter med Elvis-hår og guitar i Peer Guldbrandsens lystspil "Amor i telefonen" (1957) og som den pariser-uddannede tjener i Jon Iversens komedie-drama "Det lille hotel" (1958), produceret af Palladium.
Uglebjerg, der som entertainer godt kunne virke lidt selvpromoverende og selvspejlende, gør en påfaldende neddæmpet og uselvisk figur i begge film. Uden at vise den store personlighed giver han sympatiskabende og præcise portrætter af 1950'ernes velopdragne unge mand.


At der huserede ganske anderledes fandenivoldske kræfter i den ambitiøse skuespiller, vidner både hans sceneoptræden og privatliv om. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Dilmun 1967 Speaker DK/Dokumentarfilm
Junglebogen 1967 Bagheera U/Spillefilm
Forår i Rosenborg Have 1960 Medvirkende Tv-film
Ole Lukøje 1960 Medvirkende Tv-film
Hund og hund imellem 1960 Pongo U/Spillefilm
Bunbury 1959 Medvirkende Tv-film
Tornerose 1959 Prins Phillip U/Spillefilm
Det lille hotel 1958 Per, Agnes-Catrines søn DK/Spillefilm
Een tjener og to herrer 1958 Medvirkende Tv-film
Pigen og vandpytten 1958 Skuespiller DK/Spillefilm
Amor i telefonen 1957 Josef, en ung digter DK/Spillefilm
Lån mig din kone 1957 Fortæller DK/Spillefilm
Kærlighed mod betaling 1957 Medvirkende U/Spillefilm
Vi som går stjernevejen 1956 Modecreateur DK/Spillefilm
Lady og vagabonden 1955 Boris (1955-vers.) U/Spillefilm
Ole Lukøje 1955 Afdød dagdriver Tv-film
Det gælder livet 1953 Kurts ven DK/Spillefilm
Peter Pan 1953 Dreng / Sørøver U/Spillefilm
Støt står den danske sømand 1948 Messedreng DK/Spillefilm
Op med lille Martha 1946 Medvirkende DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.