enda
Person

Rudi Hansen

(1943 – )

Barne- og teenageskuespiller. Født 27/10 1943. Gift med fodboldspiller Harald Nielsen. Storesøster til sangerinde Annisette.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Alice O'Fredericks traf et godt og heldigt valg, da hun gav den ni-årige Rudi Hansen rollen som Mie i "Far til fire" (1953). Tvillingerne Mie og Ole er de mellemste børn i Engholm og Hasts populære tegneserie, og i de første af de otte film over serien, O'Fredericks lavede fra 1953 til 1961, er Mie perfekt ramt med sine fregner og rottehaler. En lidt snusfornuftig pige, der er dygtig og artig i skolen uden at være et dydsmønster.

Der bliver aldrig noget overdrevent tuttenuttet over hende à la 1930'ernes Lille Connie, måske også fordi O'Fredericks i 1950'erne er blevet bedre til instruere børn. Mies friske og tydelige replik er ikke naturalisme, men netop folkekomedie. Hun er faktisk i begyndelsen i stand til at lægge den ironiske distance til rollen, der er passende for en tegneserie-filmatisering. Det er ret usædvanligt for en barneskuespiller, og som sådan er hun en af dansk films bedste, et positivt modstykke til Lille Connie eller Pusle Helmuth. Hun når at fylde atten, inden den sidste film udsendes, og som teenager bliver hun gradvis mere ordinær - i takt med at serien udvandes. Dog giver manuskripterne i højere grad Mie og Ole end Lilleper lov til at blive ældre.

Samme år som den første Far til fire-film kommer, ses hun kort i Morten Korch-filmen "Fløjtespilleren" (1953). Hun havde først vakt opmærksomhed som akrobat, og "Fløjtespilleren" demonstrerer hendes evner på dette område. I 1955 er hun udmærket i en lille rolle i optakten til "Min datter Nelly" (1955), Alice O'Fredericks' sidste seriøse film. Her er hun en af spillelærerinden Maria Garlands elever og taler fynsk uden at overdrive. Iøvrigt medvirkede hun i en del reklamefilm. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Far til fire med fuld musik 1961 Mie DK/Spillefilm
Farinelli 1961 Rosita Tv-film
Du skønne ungdom 1960 Medvirkende Tv-film
Far til fire på Bornholm 1959 Mie DK/Spillefilm
Den skønne ungdom 1959 Medvirkende Tv-film
Far til fire og ulveungerne 1958 Mie DK/Spillefilm
Far til fire og onkel Sofus 1957 Mie DK/Spillefilm
Far til fire i byen 1956 Mie DK/Spillefilm
Far til fire på landet 1955 Mie DK/Spillefilm
Østersen og Perlen 1955 Medvirkende Tv-film
Far til fire i sneen 1954 Mie DK/Spillefilm
Far til fire 1953 Mie DK/Spillefilm
Fløjtespilleren 1953 Artistbarn DK/Spillefilm