Skuespiller. Født 19/12 1890, død 14/2 1971 - 80 år gammel. Søn af skuespiller Peter Fjelstrup.
Debuterede som 19-årig i Århus og fik en teaterkarriere, der fortrinsvist kom til at udspille sig i provinsen ved en lang række af turnerer og skiftende scener. Han fungerede også som iscenesætter.Hans filmvirke blev meget beskedent og ved skiftende selskaber. Fik i 1939 bevilling til Bispebjerg Bio, men har også haft ansættelse i reklamebranchen hos Gutenberghus og som bogsælger hos Hirschprung.
Litteratur: Jan Nielsen: A/S Filmfabriken Danmark (2003).
| Titel | År | Funktion | Kategori |
|---|---|---|---|
| Den fattige Millionær | 1920 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
| Børsens Offer | 1916 | Medvirkende | DK/Spillefilm |
| Susanne i Badet | 1915 | Jens Holm, maler | DK/Kort fiktion |
| Menneskeskæbner | 1915 | Carlo, Elvis bror | DK/Spillefilm |
| Zigo | 1914 | En tjener | DK/Spillefilm |
| Spejderen | 1912 | Landstryger | DK/Spillefilm |
| Under Vesterbros Glødelamper | 1911 | Varieté-gæst | DK/Kort fiktion |
| Venus | 1911 | Medvirkende | DK/Spillefilm |