enda
Person

Tove Bang

(1904 – 1977)

Skuespillerinde. Født 18/2 1904, død 28/3 1977 - 73 år gammel. Gift med skuespiller Jakob Nielsen (1900-1979).

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1921-1923. Fik en omfattende scenekarriere med engagementer ved skiftende teatre.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Hun fik mest småroller, men var der kød på dem, greb hun chancen med en dygtighed og personlighedsudstråling, der overgår mange hovedkræfter.

Skrap i munden, hurtig i pæren og med betydelig sex appeal er hun som skabt til rollen som 'fræk pige'. Hun er en udfordrende landsbyskønhed i Carl Alstrup-filmen "Natekspressen (P 903)" (1942), et af filmens lyspunkter. Og meget træfsikker er hendes eventyrlystne, letlevende 'moderne kvinde' i Alice O'Fredericks' "Hr. Petit" (1948). En erotisk frigjort figur, der stammer fra tiden før Alice O'Fredericks' småborgerliggørelse med Far til fire og Morten Korch-filmene.


Hun behøver ikke mange scener for at gøre indtryk som børnemishandleren Gunnar Lemvighs bager-kone i "Kampen mod uretten" (1949), og i advarselsfilmen "Unge piger forsvinder i København" (1951) modarbejder hun indirekte filmens moraliserende tendens med sit indforståede portræt af en garvet, rapkæftet garderobedame - hun er Kjeld Petersens elskerinde, et vittigt, kynisk par.

Men trods hendes musikalske, ubesværede replik og hele sikre fremtræden svandt rollerne ind til nærmest ingenting. En af de mange uløste gåder i dansk film. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Lys i mørket 1975 Medvirkende Tv-film
En landsbydegns dagbog 1975 Præstekonen Tv-film
Jalousi 1972 Værtinde Tv-film
Livsens ondskab 1972 Blomkålsmarie Tv-serie
Hjemme hos William 1971 Værtinde Tv-film
Tre slags kærlighed 1970 Ældre dame DK/Spillefilm
Jordbær til Einar 1967 Medvirkende Tv-film
Utro 1966 Medvirkende DK/Spillefilm
Professor Taranne 1966 Medvirkende Tv-film
Wilde West 1965 Mrs. Lightfoot Tv-film
Melodien, der blev væk 1965 Medvirkende Tv-film
Premiere i helvede 1964 Medvirkende DK/Spillefilm
Skyggen af en helt 1963 Mrs. Henderson Tv-film
Weekend 1962 Garderobedame DK/Spillefilm
Enetime 1962 Medvirkende Tv-film
En tur i byen 1961 Medvirkende Tv-film
Aldrig har så mange 1958 Medvirkende Tv-film
Politimesteren er en flink fyr 1958 Medvirkende Tv-film
Når mørket sænker sig 1958 Medvirkende Tv-film
Mod og mandshjerte 1955 Camilla, borgmesterens kone DK/Spillefilm
Hallo, derude 1953 Medvirkende Tv-film
Kriminalsagen Tove Andersen 1953 Thøgersens kone DK/Spillefilm
Naalen 1951 Fru Larsen DK/Spillefilm
Unge piger forsvinder i København 1951 Eva, garderobedame i "Rixi" DK/Spillefilm
Kampen mod uretten 1949 Fru Eriksen DK/Spillefilm
Hr. Petit 1948 Isabelle, Berthas veninde DK/Spillefilm
Kristinus Bergman 1948 Fru Solli DK/Spillefilm
Fremtidens borgere 1946 Speaker DK/Dokumentarfilm
Jeg elsker en anden 1946 Connies veninde DK/Spillefilm
Spurve under Taget 1944 Ellen, Mathildes ligeglade Veninde DK/Spillefilm
Kriminalassistent Bloch 1943 Berta, Serveringsdame DK/Spillefilm
Nat-Ekspressen (P. 903) 1942 Else, Michaelsens datter DK/Spillefilm
En Mand af betydning 1941 Olga, Viceværtens Kone DK/Spillefilm
Tag det som en Mand - ! 1941 Alfreds kone DK/Spillefilm
Jeg har elsket og levet 1940 Pauline, Tuteins datter DK/Spillefilm
En Pige med pep 1940 Frk. Nielsen DK/Spillefilm
C. Schleisner - En behagelig overraskelse 1939 Medvirkende DK/Reklamefilm
Under Byens Tage 1938 Lilly DK/Spillefilm
Den mandlige Husassistent 1938 Ragna Michelsen, paa Erlandsens kontor DK/Spillefilm
De bør forelske Dem 1935 Medvirkende DK/Spillefilm
Hr. Tell og Søn 1930 Pige, der mister nederdel DK/Spillefilm