enda
Person

Victor Montell

(1886 – 1967)

Skuespiller, tekstforfatter. Født 25/9 1886, død 26/10 1967 - 81 år gammel.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Han er en flittigt anvendt stumfilmskuespiller med debut allerede 1917 og spiller en hovedrolle med Emilie Sannom årene efter. Han har også en stor elskerrolle i Gunnar Sommerfeldts "Lykkens Galoscher" (1921) på Nordisk.


I tonefilm er han dog en udpræget birolleskuespiller med meget små roller og har - med sin beskedne facon - en tendens til at gå i ét med tapetet. Som han for eksempel gør det som kriminalforfatter Rodian i "Ballade i Nyhavn" (1942). Men de gange, man bemærker ham, er det afgjort for det gode.


Han markerer sig med ubesværet naturlighed som en af musikerne i Lumbye-orkestret i "Champagnegaloppen" (1938). Og da han endelig får en større rolle - som den livserfarne, portvinsglade og filosofisk anlagte sagførerpensionær i den uretfærdigt oversete Carl Alstrup-film "Peter Andersen" (1941) - leverer han et portræt af en egen underspillet, men virkningsfuld autoritet.


Han er fortællerstemmen i "Krudt og klunker" (1958), et godt eksempel på den usynlighed, han måske i virkeligheden foretrak. Og typisk for netop ham spiller han i kammerspillet for to, "En fremmed banker på (1959)", den totalt underordnede tredie-rolle som landpostbud. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Helligtrekongersaften 1961 Medvirkende Tv-film
Tro, håb og trolddom 1960 Medvirkende DK/Spillefilm
En fremmed banker på 1959 En mand fra kommunen DK/Spillefilm
Paladsrevolution 1959 Medvirkende Tv-film
Tre søstre 1959 Medvirkende Tv-film
Krudt og klunker 1958 Fortælleren (Benjamin som gammel) DK/Spillefilm
Skal drengen tvinges 1956 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Vores lille by 1954 Larsen, lokomotivfører DK/Spillefilm
Kongeligt besøg 1954 Morten DK/Spillefilm
Sønnen 1953 Værten DK/Spillefilm
Berlingske Tidende 1749-1949 1949 Medvirkende DK/Kort fiktion
For frihed og ret 1949 G.N. David DK/Spillefilm
Kampen mod uretten 1949 Gårdskarl DK/Spillefilm
Fyrtøjet 1946 Stemme DK/Spillefilm
Familien Gelinde 1944 Pause, scenemester DK/Spillefilm
Ballade i Nyhavn 1942 S. P. R. F. Rodian, Kriminalforfatter DK/Spillefilm
Nat-Ekspressen (P. 903) 1942 Michaelsen, ekspedient DK/Spillefilm
Peter Andersen 1941 Sigurd Jonsen, sagfører DK/Spillefilm
Tror du jeg er født i Gaar! 1941 Overretssagfører Brix Jensen DK/Spillefilm
Jeg har elsket og levet 1940 Tørring, musiker DK/Spillefilm
Jens Langkniv 1940 En gammel særling DK/Spillefilm
Nordhavets Mænd 1939 Gamle August DK/Spillefilm
Cirkus 1939 Maurice, Hasse og Georgs partner U/Spillefilm
Champagnegaloppen 1938 Köster, musiker i Lumbyes ork. DK/Spillefilm
Alarm 1938 Assistent hos Direktør Smith DK/Spillefilm
Snehvide og de syv dværge 1937 Dværg (1938-vers.) U/Spillefilm
Fange Nr. 1 1935 Borgmester DK/Spillefilm
Det gyldne Smil 1935 Instruktøren DK/Spillefilm
Stamherren 1925 Tjeneren Frank DK/Spillefilm
Sommerspøg og Rævestreger 1923 Henrik Bolt, kunstmaler DK/Spillefilm
Peter Ligeglad paa Eventyr 1923 Døden DK/Spillefilm
Daarskab, Dyd og Driverter 1923 Poul DK/Spillefilm
Film, Flirt og Forlovelse 1921 Peter Plum DK/Spillefilm
Lykkens Galoscher 1921 Jack, madam Hendersons søn DK/Spillefilm
Brændt a' 1919 Joachim, Lises kæreste DK/Kort fiktion
Kærlighed og Lotteri 1919 Medvirkende DK/Kort fiktion
Mælkemandens Hest 1919 Medvirkende DK/Kort fiktion
Panopta II 1918 Dr. Victor Villard DK/Spillefilm
Panopta I 1918 Dr. Victor Villard DK/Spillefilm
Det Store Mørke 1917 Frank Taylor DK/Spillefilm