Kortfilmrådet: 1965 -1972

Kortfilmrådet var i en kort årrække det kulturministerielle organ, der stod for kort- og dokumentarfilmproduktionen i Danmark. Der blev givet støtte til kunstneriske kortfilm og kortfilm med kulturelt eller samfundsmæssigt aktuelle emner. For første gang lod man folk fra branchen bestyre midlerne til filmstøtten.

Organisation

I forbindelse med forarbejdet til 1964-filmloven blev kortfilmområdet underlagt en gennemgribende granskning. Det nye Kulturministerium (oprettet 1961) nedsatte ’Udvalg af 16.8.1962 til undersøgelse af de problemer, der knytter sig til den af staten foreståede kortfilmproduktion’. Dette udvalgs arbejde resulterede nogle år senere, den 28. september 1965, i etableringen af Kortfilmrådet (KR). KR bestod af 7 medlemmer samt en produktionsdirektør, der skulle forestå den daglige produktionsledelse – det blev pr. 1. februar 1967 Werner Pedersen, der hermed forlod stillingen som direktør for Statens Filmcentral (SFC). 
KR kom organisatorisk til at ligge mellem SFC og Filmfonden. SFC lagde lokaler til KR og stod for det teknisk-administrative samt regnskab og selvfølgelig distribution af filmene. KRs bevilling kom fra Filmfonden, hvis bestyrelse skulle godkende KRs årsbudget.

Formål 

KR havde først og fremmest til opgave at fordele midlerne til produktion af kortfilm ’med emner af kulturel eller samfundsmæssig betydning’. Princippet for støttetildelingen blev, at 1/3 af midlerne blev afsat til ’frie’ kunstneriske kortfilm og 2/3 til ’bundne’ kortfilm med kulturelt eller samfundsmæssigt aktuelle emner, dvs. den type film, som tidligere var blevet produceret af Dansk Kulturfilm og Ministeriernes Filmudvalg. De ’frie kortfilm’ var film, der kunne være eksperimenterende eller som tydeligt var præget af en filmkunstners personlige aftryk. Man ønskede hermed at skabe en balance mellem produktion af kortfilm som brugsfilm og som kunstfilm. I praksis vægtede man dog det kunstneriske islæt højt også på de ’bundne’ kortfilm. Det skete ud fra den betragtning, at tv-mediet i høj grad havde overtaget rollen som formidler af oplysning og dermed til dels fritog kortfilmen for denne mere praktisk informative funktion. I finansåret 1965/66 var bevillingen på 1,5 mio., stigende til 2 mio. det følgende finansår.

Produktion

Forslag til ’bundne film’, altså de emnebårede og i mere traditionel forstand oplysende film, kunne komme fra institutioner og produktionsselskaber, men også fra KRs egne medlemmer. 

Princippet om at støtte ’frie kortfilm’ og i det hele taget definitionen af begrebet var svært at håndtere og affødte en del kritik og deraf følgende diskussioner. Men i perioden 1965/66 til 1969/70 blev der alligevel produceret 53 af de såkaldt ’frie’ kortfilm. 

Der blev også produceret forfilm til biografernes spillefilm – ofte humoristiske og fabulerende og ultrakorte som f.eks. Keld Helmer-Petersens 2 min. korte 'Rødt og hvidt' (1968) eller Bent Barfods Psychedille (’et psychedelisk divertimento i musik og farver’!) også fra 1968 – men biografejerne var ikke interesserede. De ville langt hellere vise reklamefilm, som de fik penge for at vise. Kortfilm i biograferne var en saga blot.

Reorganisering

I 1970 reorganiseredes KR. Ændringen bestod primært i, at man ansatte to producenter, som blev ansvarlige for hver deres ’produktionsprogram’. Det ene program, som skulle varetage den traditionelle kort- og dokumentarfilmlinje med samfundsrelevant indhold, stod den herboende polak Jerzy Bossak for. Jørgen Leth og Jørgen Roos blev ansat til at producere det andet program, som vægtede de mere eksperimenterende kortfilm, hvor stil og alternative fortælleformer var i højsædet. Hvert produktionsprogram fik tildelt ½ mio. kroner det første år.

Denne organisatoriske form kan ses som en forløber for den konsulentordning, der blev indført med 1972-loven. Og netop den nye filmlov af 1972 bliver dødsstødet for KR. Pr. 1/10 1972 overtog SFC produktionen af alle statsstøttede kortfilm. Hermed løste man de problemer, der opstod omkring distributionen af KRs film efter reorganiseringen, hvor SFC i flere tilfælde stillede sig på bagbenene i forhold til at distribuere film, de anså for upassende eller kontroversielle i forhold til kataloget. Det var bl.a. Allan de Waals 'Notater om Nato' (1969) og medlemmer af kunstnerkollektivet ABCinemas 'Frændeløs (1970). 

På trods af Kortfilmrådets relativt korte levetid nåede produktionen op på mere end 150 titler.


Adresser 
Vestergade 27, København

Direktører 
Werner Pedersen: 1/2 1967–1970. 
Jørgen Nielsen (konstitueret): november 1970–1971. 
Kai Reinhardt: 1971-1972.

Kilder 
Kortfilmen og staten, red. Christian Alsted & Carl Nørrested (Eventus, København, 1987).