Islam

Om filmen

440 millioner mennesker er muhammedanere og lyder koranens bud om bøn, almisse, faste og pilgrimsfærd. Fem gange hvert døgn knæler de med ansigtet vendt mod Mekka. I moskeen bekræfter de trosbekendelsen, og på de hellige dage under pilgrimsfærden, hvor alle er iført samme dragt, går de syv gange om Kabaen, løber syv gange mellem højene Safa og Marwa, overnatter på Mina-sletten og slår lejr ved bjerget Arafat. Muezzinen kalder fra minareten og må nu have højtaleranlæg for at blive hørt gennem gadelarmen.

”I Svend Åge Lorentz film Islam oplyses om religionens indvirkning på tværs af den arabiske verden. Med reciterede sutraer fra Koranen berettes generelt og loyalt om den islamiske livsførelse og måden religionen griber ind i hverdagen. (…) I 'Islam' er fremstillingen - som i en klassisk fremvisende dokumentarfilm - præget af en forklarende speak og en ledsagende og illustrerende billedside. Filmen ser den muslimske verden ud fra et generelt perspektiv. Tilskueren føres loyalt ind i koranens vigtigste regler og måden hvorpå muslimernes hverdag formgives af religionen på tværs af den arabiske verden. Der optræder således scener fra mange forskellige steder i den arabiske verden, som ikke nødvendigvis udpeges specifikt.” Se også Islam til daglig. (Læs mere i Glob og kulturmødet

Instruktør: Svend Aage Lorentz
Manuskript: Svend Aage Lorentz
Fotograf: Henning Bendtsen
Speaker Ib Rehné

Fakta

Kategori
Dokumentarfilm

Instruktør
Svend Aage Lorentz

Udgivelsesår
1965

Produktionsselskab
Svend Aage Lorentz

Producent
Dansk Kulturfilm og Statens Filmcentral

Varighed og format
18 min., farve, tone

Program