Branchemøde om kønsfordelingen i dansk film

I anledning af den fremadrettede indsats for at afdække kønsfordelingen i dansk film inviterer Det Danske Filminstitut til informationsmøde den 1. juni kl. 15.00-17.00 i Cinemateket.

koensfordeling_dansk_film_illu_web

DFI’s bestyrelse og direktion nedsatte sidste år en arbejdsgruppe med det formål at udvide mangfoldighedsindsatsen og herigennem bidrage til at sikre flere talenters adgang til dansk film. 

Kønsfordelingen i dansk film udgør et nyt indsatsområde, og arbejdsgruppen inviterer derfor alle interesserede til at være med, når den fremadrettede indsats lanceres.

Vi løfter sløret for en helt ny undersøgelse, der belyser kønsfordelingen i dansk film. Undersøgelsen er udarbejdet af Filminstituttet, med bidrag fra filmuddannelser og branchens organisationer.

Datagrundlaget skal tilføre processen aktuel, dokumenteret viden om eksempelvis det kvindelige ansøgerfelt for herigennem at målrette og kvalificere den videre proces.

Bestyrelsesmedlem Søren Friis Møller sætter undervejs et par ord på kønsfordelingen i den danske filmbranche set i relation til udlandet og den øvrige omverden.

Vi har inviteret Betina Wolfgang Rennison, centerleder ved VIA University College og forfatter til bogen "Knæk kønnets koder – Kvinder i ledelse", til at give os et par inspirerende ord med på vejen.

Og sidst men ikke mindst markerer dagen opstarten på en dialog med jer, når vi i den kommende tid gennemfører workshops med det formål at identificere eventuelle barrierer for kvinder i støttesystemet og skabe ideer til initiativer, der kan være med til at ændre billedet i dansk film fremadrettet.

Vi afslutter eftermiddagen med et glas i Asta Bar. 

Sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig online.

Adresse:
Bio Asta, Cinemateket
Gothersgade 55, København K

Kontakt

Kirsten Barslund

Telefon: +45 3374 3526
E-mail: kirstenb@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412