DFI udarbejder temaer, som DOKUMENTAR-klubberne kan tage op. Hvert tema indeholder til 4-6 film samt forslag til baggrundsmateriale og ideer til at få dialogen i gang. Der lægges løbende nye temaer her på siden, og fem gange om året præsenterer vi et fælles tema, som vi håber at flest mulige klubber vil tage op samtidig.
Foreløbig findes disse temaer med forslag til film, baggrundsmateriale og dialog:
Desuden findes disse temaer med forslag til film:
Det Danske Filminstitut udarbejder løbende nye temaer, og fem gange om året – i januar, marts, maj, september og november – lægges der op til et fælles tema i alle klubber, med udgangspunkt i lanceringen af en ny dokumentarfilm.
Første fælles tema bliver "Hvorfor fattigdom?" med udgangspunkt i den verdensomspændende kampagne "'Why poverty" som finder sted i den sidste uge af november. Ét af hovedelementerne i kampagnen er otte dokumentarfilm, som DFI har støttet og som udgives på Filmstriben. Følg med her på siden når temaet lanceres og film og baggrundsmateriale er parat.
Desuden har DFI tidligere udarbejdet tematiske serier, som DOKUMENTAR-klubberne også kan tage op.
Med de mange forskellige alternative forslag til temaer har den enkelte DOKUMENTAR-klub nemt ved at arrangere at mødes oftere. Der skal være rigeligt med inspirerende forslag til klubberne.
I hvert tema er én eller to film udpeget som "hovedfilmen", som alle i klubben forventes at se. De andre film i temaet giver andre indfaldsvinkler til temaet, og det anbefales selvfølgelig, at man ser flest mulige af filmene.
Man kan hente inspiration til at igangsætte dialogen om filmene og om temaet, ved at benytte henvisningerne til baggurndsmateriale og forslagene til dialog, som findes under hvert tema.
Ud over disse muligheder kan mange bibliotekarer sikkert supplere med anmeldelser, artikler og andre relevante bøger og film.
Det kan måske være svært i starten, at finde ud af hvordan man strukturerer og igangsætter samtalen om et værk og et emne. Der findes en del erfaringer fra læseklubber, som måske kan bruges. Læs nedenstående eller find selv andre eksempler på nettet:
"Drejebog læseklubber". Opskrift på en analysemodel for læseklubber. Af Pernille Schaldemose, KKB.
Læs mere:
Ideen om DOKUMENTAR-klubber
Sådan kan klubben komme igang
Sådan kan klubben fungere
Klubber og aktiviteter
Deltag i dialogen