Skal du lave en app eller hjemmeside, der handler om film? Så er her en hjælpende hånd: Al metadata i DFI's Filmdatabase er tilgængelig via et API (Application Programming Interface) for eksterne systemer og tjenester. Her på siden kan du se, hvordan du får adgang til API'et, samt finde dokumentation på brugen.
Adgang
Du får adgang til Filmdatabasens API ved at sende en mail til it-support@dfi.dk med en kort beskrivelse af dit formål med adgangen.
Vilkår
Metadata i Filmdatabasen stilles til rådighed med en CC BY-SA licens. Det vil sige, at data frit må kopieres, redistribueres og remixes til alle formål, også kommercielle – hvis Det Danske Filminstitut krediteres og videredistributionen sker med samme licens.
Licensen gælder kun for Filmdatabasens metadata, dvs. al tekst i API'et (titler, synopser, credits mv.), men ikke for stills, plakater og trailers. Ønsker du at bruge sidstnævnte, kræves særskilt aftale. Kontakt i så fald billedarkiv@dfi.dk.
OBS: DFI forbeholder sig altid retten til at ophæve din adgang til API’et, hvis vi vurderer brugen som uhensigtsmæssig.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Filmdatabasens API – eller hvis du har lavet et projekt, der bruger API'et – hører vi meget gerne fra dig! Send en mail til webmaster@dfi.dk.