Dansk Kulturfilm (1932-1966)

Dansk Kulturfilm producerede fra 1936 og frem til midten af 60’erne mere end 400 kort- og dokumentarfilm for statens institutioner, private foreninger og ikke mindst på eget initiativ. Der var tale om undervisnings- og oplysningsfilm, som dels blev vist i biograferne som forfilm og dels blev distribueret til skoler og foreninger via Statens Filmcentral.

DFI©Storstrømsbroen_06

Carl Th. Dreyers 'Storstrømsbroen' fra 1950 er produceret af Dansk Kulturfilm.

Formål

Dansk Kulturfilm (DK) blev stiftet som et privat selskab 30. august 1932 med det formål at producere og distribuere den type film, man i tiden kaldte ’oplysnings- og kulturfilm’. Der var et stærkt fokus på det nationalhistoriske aspekt, som fremgik af en mere udspecificeret liste over filmtyper, man jf. DKs vedtæger forpligtede sig til at fremstille og distribuere. Bl.a. ”nationale film af betydning for danske i udlandet", film der rekonstruerer Danmarkshistorien, film om befolkningens daglige liv før og nu og historiske handlingsbetonede film om kulturlivet i Danmark. Hertil kom optagelser af aktuelle begivenheder, portrætfilm, turistfilm, bistand til propagandafilm for erhvervene og industrien og andre filmtyper. Filmloven af 1933 sørgede for det økonomiske grundlag, idet overskuddet fra censurafgifterne skulle finansiere tilblivelsen og udbredelsen af denne type film. DKs første film ’Kødbyen’ er fra 1936 og viser dyrene, der kommer ind til slagtning, og slagternes travle arbejdsdag.

Producentorgan for foreninger og organisationer

I 1938 fik Danmark en ny filmlov, hvormed der blev skabt et mere solidt grundlag for kortfilmproduktionen. Der blev oprettet tre institutioner:

  • En filmfond, som yder økonomisk støtte til produktion og anskaffelse af oplysnings- og undervisningsfilm.
  • En filmcentral, som distribuerer de for fondens penge producerede og indkøbte film, samt køber og udlejer kulturelt og kunstnerisk værdifulde film.
  • Et filmråd, der fungerer som et rådgivende mellemled mellem justitsministeriet på den ene side og fonden og filmcentralen på den anden.

DK blev med den nye filmlov en statsligt finansieret institution og fortsatte som et rent producentorgan, idet filmcentralen overtog distribution og indkøb af undervisningsfilm. DKs aktiviteter blev nu – og helt frem til 1964 – finansieret via Filmsfonden, som hentede sine indtægter fra biografernes forlystelsesafgift, bevillingsafgiften og overskuddet fra Statens Filmcensur. Filmene blev til på den måde, at private organisationer som f.eks. turistforeninger, landbrugets organisationer, Arbejdernes Oplysningsforbund, Naturfredningsforeningen eller Dansk Kvindesamfund, henvendte sig med en opgave, som så blev planlagt i samarbejde med DK og optaget hos et filmproduktionsselskab (Minerva Film, Nordisk Film, Palladium, Dansk Film Co. eller andre). Disse undervisnings- og oplysningsfilm (i samtiden kaldet ’propagandafilm’) blev vist som forfilm i biograferne eller udlejet som smalfilm til skoler og foreninger. DK havde gennem en årrække bevillingen til Toftegaard Bio, hvor skuespilleren Kai Holm sad i direktørstolen 1938-50 og siden Helge V. Assels frem til biografens lukning i 1976. Overskuddet, som blev kanaliseret over i DKs filmproduktion, var yderst beskedent.

DFI©DanskKulturfilm_damer på arbejde lørdag morgen

Fra kontoret: Personale på arbejde - en lørdag morgen.  

DKs produktion topper i 40’erne og 50’erne

Under Besættelsen steg produktionen af kortfilm voldsomt, og DKs aktiviteter op gennem 40’erne og 50’erne spændte vidt, hvad dette lille udvalg af titler er et udtryk for: ’Gigten – en Samfundsfjende’ (1942), ’Mødrehjælpen’ (1942), ’Danmarks Kolonihaver’ (1944), ’Skrubtudsen’ (1944), ’Kampen mod Kræften’ (1947), ’Stands coloradobillen!’ (1949), ’Spar på vandet’ (1949), ’Indigofarvning i gamle dage’ (1949), ’Storstrømsbroen’ (1950), ’Niels Bohr’ (1952), ’Høbjergning i marsken’ (1952), ’Enlige mødre’ (1954) og ’Hvorfor stjæler barnet?’ (1955).

Fiasko med spillefilm

DK forsøgte sig også med spillefilmproduktion. I 1939 kom ’Kongen bød’, instrueret af Svend Methling, i anledning af 150-året for stavnsbåndets ophævelse. Filmen sprængte budgettet hos DK og blev en publikumsfiasko, så det blev en enlig svale i Hejles direktørtid. I slutningen af 40’erne satsede efterfølgeren Ib Koch-Olsen igen på fiktion i spillefilmformat med børnefilmen ’De Pokkers Unger’ (Astrid og Bjarne Henning-Jensen, 1947), ’Kampen mod uretten’ (Ole Palsbo, 1949) – om socialdemokraten og børneretsforkæmperen Peter Sabroe – og ’For frihed og ret’ (Svend Methling, 1949) – om politikeren Orla Lehmann og vedtagelsen af Grundloven. Sidstnævnte blev både hvad presse og publikum angår en stor fiasko og skabte derudover en voldsom furore både blandt politikere og i filmbranchen. Filmens budget var overskredet med mindst 300.000 kr., hvilket medførte en kulegravning af DKs økonomi og budgetter. Fiaskoen affødte selvsagt hård kritik af Koch-Olsen, og man måtte stoppe produktionen af 12 film. De følgende årsbudgetter blev beskåret betragteligt.

I 1949 var 30 organisationer knyttet til DK, og man rundede 60 producerede film (inkl. Ministeriernes Filmudvalgs produktioner). Formålet med DK – at skabe et bredt anlagt kulturelt oplysningsorgan – var opfyldt.

Dansk Kulturfilm udfases

Ved indgangen til 1960’erne havde billedet ændret sig markant. Dels fordi bevillingerne blev mindre, men også pga. omfattende strukturændringer i de statslige filmorganisationer. Ved årsskiftet 1958/59 blev den filmproduktion, der hidtil var blevet besluttet af Dansk Kulturfilm og Ministeriernes Filmudvalg, overtaget af Statens Filmcentral. Arbejdet med at evaluere den danske kortfilmproduktion fortsatte og førte til, at man i efteråret 1965 oprettede Kortfilmrådet. Hermed var DK i praksis reduceret til en tom skal, dvs. en institution med vedtægter osv., men med et aktivitetsniveau på vågeblus og uden reel betydning for dansk kortfilm. Dansk Kulturfilm blev endeligt udfaset med revision af filmloven i 1982.


Direktører for Dansk Kulturfilm
1932-1946 Thomas P. Hejle (1938-46 også direktør for Statens Filmcentral).
1946-1957 Ib Koch-Olsen.
1/7 1957-1/11 1957 Agnar Hølaas (også prod.leder for MFU, død 8. november).
1958-1960 Erik Hauerslev (også for MFU, Statens Filmcentral og Det Dansk Filmmuseum).

Adresser
? -1947 Dahlerupsgade 3 (sammen med SFC).
1947 Nørrebrogade 10.
?-1955 Vester Farimagsgade.
1955-1956 Hvidovregade 24 i Valby (sammen med SFC og Filmmuseet).
1956- Vestergade 27 (sammen med SFC og Filmmuseet).

Litteratur
Kortfilmen og staten, red. Christian Alsted & Carl Nørrested (Eventus, København, 1987).
Filmen i Danmark, Niels Jørgen Dinnesen & Edvin Kau (Akademisk Forlag, København, 1983).

sfc_skilt2

LOVTEKSTEN

love_for_dansk_kulturfilm_forside_cut
Læs loven for Dansk Kulturfilm



Festskrift

 

danskkulturfilm25aar_forside_cut
Hent bogen om Dansk Kulturfilm som PDF. Bogen udkom i 1957 i anledningen af Dansk Kulturfilms 25 års dag.



Se Kødbyen

Kødbyen (H. Andersen, 1936)
Filmen er Dansk Kulturfilmss første film og viser dyrene, der kommer ind til slagtning, og slagternes travle arbejdsdag.




Stills

hvorforstjaelerbarnet5
Hvorfor stjæler barnet? (Annelise Hovmand, DK, 1955).

 

sparpaavandet_15
Spar på vandet (Svend Aage Lorentz, DK, 1949).

 

skrubtudsen17
Skrubtudsen (Hagen Hasselbalch, DK, 1944).



Plakat

pokkersunger
De pokkers unger (Astrid Henning-Jensen, Bjarne Henning-Jensen, DK, 1947).


Kontakt

Lisbeth Richter Larsen
Forskningsmedarbejder
Telefon: +45 3374 3546
E-mail: lisbethrl@dfi.dk

Birgit Granhøj Dam
Forskningsbibliotekar
Telefon: +45 3374 3584
E-mail: birgitgd@dfi.dk

Henrik Fuglsang
Webredaktør
Telefon: +45 3374 3556
E-mail: henrikf@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412