Velkommen til Leg med film

I Cinematekets Leg med film-område kan du komme bagom lærredet, og fordybe dig i filmens tilblivelse og historie. Du kan prøve kræfter som både manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller, fotograf, animator, klipper og lyddesigner. Tage på en rejse i tid og sted i to prisvindende computerspil. Eller kæmpe om en plads på highscore-listen i filmquizzen.

20170216_3356

Filmoptagelser i en bilkulisse og klippestudie

Filmhold på 3-6 personer kan prøve kræfter som både manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller og fotograf i en Morris Mascot-bilkulisse. Vælg mellem fem forskellige scener: Fra en biljagt, til en flyvetur eller et cruise op ad Strandvejen. Arbejd videre med dine filmoptagelser fra bilen i Klippestudiet. Her finder du flere optagelser, du kan klippe sammen med din egen film. Du kan også lægge lydeffekter og musik på.
Alder: +6 år (børn i følgeskab med en voksen)

Guidede forløb 
Åbningstid: Lørdag-søndag kl. 11-14
Pris: 100 kr. pr. time (5-6 deltagere) inkl. DVD

Forløb uden guide 
Åbningstid: Hele Cinematekets åbningstid
Pris: Gratis. DVD med filmen pr. stk.: 50 kr.

Studiet kan bookes på forhånd via billetsalget (tlf. 3374 3412 eller ved fremmøde), og betales senest 14 dage i forvejen. Bookede forløb prioriteres.

20170216_3441

Animation af stop-motion-film

Lav din egen stop-motionfilm. Med baggrunde og figurer bygger du billedsiden – og når du har klippet den, kan du sætte både musik og lydeffekter på. 
Alder: +6 år
Åbningstid: Hele Cinematekets åbningstid
Pris: 5 kr. pr. figurark (købes i Cinematekets billetsalg)

Bluescreen

Vælg en baggrund, og bliv en del af sjove filmscener og utrolige universer på vores bluescreen. Brug evt. din mobiltelefon til at optage din egen film.
Alder: Alle
Åbningstid: Hele Cinematekets åbningstid 
Pris: Gratis

20170216_3041

Filmquiz

Ligger du inde med paratviden om dansk film – fra 'Babettes Gæstebud' over 'Olsen-banden' til 'Terkel i knibe'? Så quiz dig gratis til en plads på highscore-listen eller udfordr dine venner i Cinematekets nye filmquiz. Find den i underetagen.  
Alder: +10 år
Åbningstid: Hele Cinematekets åbningstid 
Pris: Gratis

20170216_3136

Prisvindende computerspil

Machineers

I spillet Machineers skal du få mekaniske tingester til at virke, og bygge dine egne opfindelser vha. en værktøjskasse fyldt med tandhjul, bælter, kabler mv. Hjælp byens folk med at reparere deres maskiner, og når du mestrer Machineer-færdighederne, kan du bygge et køretøj, der kan bringe dig til River City. Machineers vandt Producentforeningens Spilpris for Bedste Undervisningsspil i 2015, og er udviklet af Lohika Games med støtte fra DFI / Spilordningen.
Alder: 10-14 år
Åbningstid: Hele Cinematekets åbningstid 
Pris: Gratis

Chronology

I spillet Chronology styrer du den gamle opfinder og hans rejsekammerat Sneglen. En apokalyptisk begivenhed har lagt verden i ruiner, men du kan rejse i tid og forhindre undergangen. Ved at navigere mellem fortid og nutid kan du løse spillets gåder og redde civilisationen. Chronology vandt Producentforeningens Spilpris for Årets Kunstneriske Bedrift i 2015, og er udviklet til PC, mobil og tablets af Osao Games med støtte fra DFI / Spilordningen.
Alder: +10 år
Åbningstid: Hele Cinematekets åbningstid 
Pris: Gratis

Kamp_aokBYENS BEDSTE 2017. AOK.dk har i 2017 nomineret Cinemateket i kategorien Byens Bedste for Børn for vores tilbud i Børnebiffen og Leg med film.

FILM-X

For større grupper og mere styrede, og pædagogisk tilrettelagte forløb, henvises til FILM-X-studierne.

Kontakt

Cinemateket
Gothersgade 55
1123 København K
Tlf. +45 3374 3412

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412