Carl Th. Dreyer var bidt af flyvemaskiner og fart. Han fulgte dagligt livet på Flyvepladsen i København (nu Kløvermarken), hvor flyvningen med Danmarks første flyvemaskiner fandt sted tilbage i 1909.
Dreyer arbejdede da som journalist ved aviserne Riget og Berlingske Tidende. Under navnet Tommen skrev han fascineret artikler om både internationale og nationale såkaldte aviatikeres (flyveres) bedrifter.
Hans daglige besøg på flyverpladsen i København satte ham i forbindelse med den jævnaldrende aviatiker Robert Svendsen, og de to blev nære venner. Deres kammeratskab udviklede sig hurtigt til en række vovede flyveture, indtil et pludseligt uheld satte en brat stopper for den heltemodige Dreyers flyverkarriere.
Det var sammen med vennen og aviatikerhelten Robert Svendsen, at den verdensberømte instruktør i journalist-årene indledte en stuntkarriere som medpassager på diverse vovede flyvninger.
Stuntflyvning over Øresund
Under Danmarks første flyverstævne, der finder sted på Kløvermarken i København den 4. juli 1910, foretager Svendsen en flyvning med Dreyer som passager. Det vides ikke, hvordan den dristige Dreyer får overtalt Svendsen til at tage ham med ombord på flyet, der ikke er indrettet til passagerer. Men ganske vist er det, at Dreyer er placeret på flyets brændstofbeholder kun fastholdt i sine hænders greb om diverse stænger og liner.
Fascinationen for fart og et ungdommens vovemod bringer imidlertid også Dreyer med på Danmarks første oversøiske flyvning, foretaget af franskmanden Poulain i 1911. Ruten går fra Malmø til København og igen er Dreyer placeret på spektakulær vis i flyet. Denne gang på hjulaksen under maskinen kun spændt fast i en sele.
Kontrolmyndighederne har ikke givet tilladelse til denne vanvittige passagerkonstruktion, men Poulain og Dreyer letter alligevel. Turen forløber som planlagt, og også landingen går let og elegant. Men Poulain tager endnu en runde, han mister kontrollen og smadrer understellet ved landing. Heldigvis står Dreyer denne gang som tilskuer på landjorden.
Stuntflyvningen her bliver Dreyers sidste. Måske forårsaget af den bratte erkendelse af sit forunderlige held vælger han i stedet at hellige sig en anden passion – ballonflyvningen, som han i mellemtiden har fået certifikat til.
'Kh. din ballonmand'
Det er stadig fascinationen af fart og det ungdommelige vovemod, der præger den Dreyer på hans mange ballonfarter.
I 1912 forsøger Dreyer og hans kone Ebba at slå den skandinaviske længderekord i ballonfart. Desværre lykkes det ikke, men på turen slår de en anden rekord, da Ebba som den første skandinaviske kvinde tilbagelægger en længere strækning i samme fart.
I en artikel til Ekstrabladet af Dreyer, som var ansat som journalist på avisen, fortæller en fascineret Ebba efterfølgende om turen. I samme omgang forsikrer hun læserne om, at det modsat manges overbevisning var hendes eget ønske at komme med på turen, som i den grad har givet hende næse for ballonfart.
Måske er det således med tanke på sin kones fascination af sine vovede bedrifter, at Dreyer gentagne gange underskriver sig ’Kh. din ballonmand’ i parrets private brevkorrespondancer.
Carl Th. Dreyer foretager mange ballonfarter livet igennem. Men allerede samme år får han mulighed for at sætte sin ballonekspertise i forbindelse med film, da han som manuskriptforfatter til "Dødsridtet" får en birolle som ballonskipper i filmen. Det bliver starten på Dreyers filmiske karriere.
Læs flere spændende historier om Dreyers flyverstunts og balloneventyrer, når Filminstituttet lancerer det nye Carl Th. Dreyer site den 25. maj. Her kan du gå på opdagelser i de mange artikler om instruktørens bedrifter, læse Dreyers egne journalistiske beretninger og gå på opdagelse i hans private brevkorrespondance.