Computerspil er som et… bjerg

COMPUTERSPIL. Et computerspil skulle meget gerne være sjovt. Men hvad skal man som spildesigner stille op med så abstrakt en tommelfingerregel? Og hvordan måler man overhovedet spiloplevelsen? Disse spørgsmål var, sammen med almindelig networking, i centrum på byens første Spilbar.

spilbar-450

Spilbar-deltagere i Filmhusets Asta Bar. Foto: Jonas Heide Smith

Torsdag eftermiddag mødtes en væsentlig andel af den danske spilintelligentsia i Filmhuset for at sætte ord på et meget centralt begreb: sjov. Rammen var "Spilbar", en faglig/social nyskabelse sat i søen af Dansk Spilråd og den nationale spiluddannelse, Dadiu. Og ret ubeskedent var eftermiddagens emne ”sjov”, et temmelig centralt punkt på spildesignernes ønskeseddel. Altså var der behov for det tunge skyts.

I den kategori optrådte ITU-spilforskerne Alessandro Conossa og Georgios Yannakakis. De to har igennem flere år nærstuderet forholdet mellem spildesign og spilleradfærd og forsøgt at sætte både ord og tal på selve spiloplevelsen – med det formål at øge spillerens tilfredshed.

Kvantificerede oplevelser

Det lyder måske som en vældig kvantitativ tilgang til oplevelser, og det er det bestemt også. Især Yannakakis var klar til at kaste løse begreber og abstrakte modeller ned i et dybt, mørkt hul og erstatte dem med procentsatser og præcisionsmåling. Gerne med scanner og elektroder, men hvis det nu ikke kan være anderledes så med data indsamlet fra hundredevis af spørgeskemaer og behandlet af en computer. For som han sagde - let provokerende i en sal fyldt med kreative ildsjæle – "Den menneskelige fantasi er jo trods alt stærkt begrænset, ikke?"

spilbar2-450
Spilforsker Georgios Yannakakis (til højre) inddrager et medlem af publikum som forsøgsperson.

Spil er som bjerge

Yannakakis' kollega Alessandro Canossa anlagde en mere humanistisk vinkel. Computerspillet, sagde han, er som et bjerg; et bjerg som den samme spiller kan betragte og bruge på mange måder. Bjerget kan bestiges, beskues og bruges som mål for weekendens familiepicnic. Med andre ord: Den samme spiller kan sagtens opføre sig meget forskelligt i forskellige faser af det samme spil. Og som spildesigner kan man bruge forskernes indsamlede viden om hvordan spilleradfærd formes til at sikre stor variation i spiloplevelsen. Canossa fremhævede det danskproducerede 'Hitman: Blood Money' som et godt eksempel på hvordan variation og sammenhæng kan sikres gennem subtile virkemidler som lyssætning og den anvendte farveskala.

hitman-450
Spilforsker Alessandro Canossa fortalte hvordan subtile designvalg i det danskproducerede 'Hitman: Blood Money' (IO Interactive) former spiloplevelsen konstruktivt.

Efter de faglige indspark var der tid til networking, spansk pølse og rødvin i Asta Bar i Filmhusets kælder. De fremmødte var både mangfoldige og engagerede, hvilket tegner godt for Spilbar-initiatiativets fremtid. Næste arrangement afholdes den 24. november.

Nyheder fra dfi.dk

/om computerspil

Forårets ansøgningsfrist til spilordningen

Forårets ansøgningsfrist til spilordningen

10. februar 2012 SPIL. Forbereder du ansøgning til Spilordningens ansøgningsfrist den 7. marts 2012, skal du benytte ansøgningsskemaet fra februar...
4,5 mio. kr. til computerspil

4,5 mio. kr. til computerspil

20. december 2011 | Af Anders Budtz-Jørgensen SPIL. Syv danske spil modtager projektudviklingsstøtte og elleve spil får støtte til idéudvikling. I...
Egmont investerer i ABCiTY

Egmont investerer i ABCiTY

10. oktober 2011 | Af Anders Budtz-Jørgensen COMPUTERSPIL. Den skandinaviske mediekoncern Egmont køber sig ind i ABCiTY A/S, der står bag det prisv...
Copenhagen Entertainment og Computerspilzonens årsmøde

Copenhagen Entertainment og Computerspilzonens årsmøde

6. oktober 2011, 08:30 - 6. oktober 2011, 14:00 Torsdag den 6. oktober afholder Copenhagen Entertainment og Computerspilzonen deres årsmøde, hvor f...
Game Summit 2011

Game Summit 2011

20. september 2011 - 20. september 2011 MEDIA Desk Flanderen inviterer for anden gang europæiske spilfolk til at deltage i spilkonferencen Games Su...
Save the Date!

Save the Date!

22. august 2011 Sæt kryds i kalenderen onsdag d. 23 november, hvor MEDIA Desken, DADIU og Computerspilzonen endnu engang inviterer til spilseminar...
Spilredaktør og International producer er nu ansat

Spilredaktør og International producer er nu ansat

4. juli 2011 Det Danske Filminstitut har netop ansat Noemi Ferrer Schwenk i den nyoprettede funktion som International producer og Simon Løvind som...
Kreativ markedsføring på SpilBar 5.1

Kreativ markedsføring på SpilBar 5.1

26. maj 2011, 16:30 - 26. maj 2011, 18:30 Få inspiration til at lancere og markedsføre på alternative måder, hør og se gode eksempler og bliv inspi...
Limbo er årets bedste nordiske spil

Limbo er årets bedste nordiske spil

12. maj 2011 | Af Jonas Heide Smith COMPUTERSPIL. Det storsælgende danske Xbox-spil Limbo føjer eftertragtet pokal til samlingen. Screenshot fra "L...
Ny støtte til nordisk spiludvikling

Ny støtte til nordisk spiludvikling

7. april 2011 | Af Lene Thomsen Andino COMPUTERSPIL. Kulturminister Per Stig Møller og det Nordiske Ministerråd viderefører støtteprogrammet til ud...

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 
Spilbar-logo-450-uden_ramme

Spilbar

Spilbar er gratis og åben for alle interesserede. Det er planen at afholde et arrangement hver anden måned. Arrangementet arrangeres af Dansk Spilråd og DADIU med støtte fra Computerspilzonen, Unge Spiludviklere og New Danish Screen.

Kontakt

Redaktionen:



Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412