For lidt over et år siden blev Ditte Milsted, Elisabeth Victoria Poulsen, Jacob Jarek, Mikkel Jersin, Senia Dremstrup og Stinna Lassen færdige som producere fra Filmskolen. På trods af en presset økonomi i filmbranchen har de alle haft nok at lave. Vi har spurgt til deres første år i det danske produktionsmiljø. Vi bringer her halvdelen af holdets svar. Læs den anden halvdel i Del 2.
Ditte Milsted
Hvad har dit første år budt på, og hvad har du gang i nu?
Jeg er medejer af og producer i selskabet Profile Pictures, som jeg stiftede efter skolen med producerne Thor Sigurjonsson og Jacob Jarek. Mens jeg startede selskabet op, har jeg arbejdet som barselsvikar for Tine Grew Pfeiffer på Alphaville Pictures Copenhagen.
Vi har gang i flere ting i Profile Pictures og får et travlt efterår. Lige nu er jeg producer på en novellefilm, som vi har fået produktionsstøtte til, og som skal optages i sensommeren. Dernæst skal vi optage en pilot til en spillefilm, som vi har fået udviklingsstøtte til. Jeg har en dokumentarfilm i udvikling hos New Danish Screen – og så skal vi have stablet nye projekter på benene også. Samtidlig bygger vi jo selskabet op, men vi har haft for travlt til at få logo, hjemmeside etc. op at stå, så dette er også en klar prioritering i efteråret.
Hvad har overrasket dig mest ved at komme ud i produktionsmiljøet?
At der er så meget angst for digital distribution, for nye platforme, for piratkopiering etc. Jeg ved, at det er et kompliceret nyt film- og finansieringslandskab, og måske er man heldig, at man ikke har nået at navigere i det så længe endnu, for så kan man omfavne det hele uden at være skeptisk. Man kan ikke stoppe den naturlige udvikling, så der er ikke så meget andet at gøre end at omfavne det.
Hvad har været det sværeste ved at være færdig?
Det sværeste er, at man nogle gange er chef for folk, der er langt ældre end en selv. Som ung producer skal man nogle gange retfærdiggøre og bevise, at man godt kan – selvom man ikke har otte spillefilm bag sig. Men egentlig oplever jeg, at folk synes man har noget andet at byde på, som kan være en anden tilgang til tingene og nye måder at gøre tingene på.
Hvad håber du på, at de kommende år vil bringe?
Jeg håber, vi kan skabe et nyt, inspirerende og frem for alt fremadsynet produktionsselskab, der producerer nogle markante og gode film, som både er kreativt interessante og som publikum også har lyst at se. Samtidig har vi også en ambition om at arbejde meget internationalt. Så håber jeg på at kunne realisere mig selv som den producent og producer, jeg ønsker at blive. Jeg drømmer om hele tiden at være udfordret på den gode og inspirerende måde – ikke på den stressende og kaotiske.
Elisabeth Victoria Poulsen
Beskriv dit første år som producer, og det du har lavet?
Jeg begyndte på Fridthjof Film dagen efter, at jeg afsluttede Filmskolen, og hvor jeg siden har kørt et parløb med producent Ronnie Fridthjof. Jeg lagde ud med at line-producere Pernille Grønkjærs kunstfilm til udstillingen "Film/Kunst" på Gl. Strand og har siden produceret Laurits Munch-Petersens spillefilm "Over kanten" og Rasmus Heides "Alle for to" i samarbejde med Ronnie. Derudover udvikler jeg på en romantisk komedie med manuskriptforfatter Lone Rubæk Frydendal fra min egen årgang.
Hvilke tanker gjorde du dig om livet efter skolen?
Stillingen på Fridthjof Film var et bevidst valg, fordi jeg fornemmede, at samarbejdet med Ronnie kunne styrke mine kompetencer i forhold til kommunikationen med publikum. Denne dialog spillede en mindre rolle i mine seks år i branchen inden skolen, og den var desværre heller ikke til stede under uddannelsen. Men tiderne har forandret sig, og i dag er det en kunst at forvalte denne evne, som jeg på mange måder også tror er med til at skærpe filmene, fordi vi tvinger os selv til at være mere præcise.
Hvad har været det sværeste ved at være færdig?
Jeg elskede de fire år på Filmskolen, men det har været en stor glæde at vende tilbage til den branche og de folk, som jeg kender så godt. Der er dog stor forskel på at være den glade producerassistent eller skoleelev til selv at tage teten, indfri instruktørens visioner på bedste vis og samtidig få en økonomi til at hænge sammen. Det har ikke været svært, men det er da klart en udfordring.
Hvilke nye tendenser tror du kommer til at påvirke filmbranchen de kommende år?
De svære vilkår for dansk films indtjeningsmuligheder er med til at begrænse talentudviklingen. Jeg er privilegeret, at jeg som nyuddannet producer er endt i en stilling, der passer til mine kompetencer, men jeg har ondt af mine instruktørkolleger, som er gået fra at være konger af filmskolen til at stille sig bagest i køen på New Danish Screen (talentstøtteordningen på Det Danske Filminstitut, red.) og måske, hvis alt går vel, modtage støtte til en 25 minutters kortfilm i 2013. Det er ikke sjovt.
New Danish Screen er en fantastisk ordning, der tager hånd om talentet og fuldfinansierer filmene, men behandlingstiden er lang, og det dræber energien. Dette kombineret med, at vi mangler en overenskomst, der matcher de lave budgetter. Mens jeg gik på skolen, talte branchen om, at vi i fremtiden ville se en tendens til to typer spillefilmbudgetter: low-budget på ca. 4-7 mio. og film på over 17 mio. Jeg har det seneste år været med til at producere begge slags film og mener, at vi burde lade lønningerne følge budgetterne, som vi kender det fra USA. Dermed ikke sagt, at filmfolk skal gå to-tredjedele ned i løn, men budget og overenskomst harmonerer ikke. Det hjælper heller ikke på talentudviklingen.
Jacob Jarek
Vil du beskrive dit første år som producer, og hvad du har lavet?
Året har været rigtig travlt! Jeg har startet produktionsselskabet Profile Pictures med Thor Sigurjonsson og Ditte Milsted, hvor vi har en spillefilm med udviklingsstøtte fra DFI, samt to novellefilm der har fået produktionsstøtte og skal i produktion til efteråret. Plus en række andre produktioner, lange så vel som korte, i udvikling ...
Opstarten af et firma tager tid, så året er også blevet brugt på at være assisterende producer på Nicolas Winding Refns "Only God Forgives", noget som i sig selv har været en stor oplevelse. Jeg er også ved at færdigproducere to animationsnovellefilm med DFI og DR Ramasjang for Eye Candy Film. Den ene er "Børnenes Verden", som er Paw Charlie Ravn og min første film sammen efter Filmskolen, efter både at have lavet midtvejsfilm og afgangsfilm sammen.
Er der nok at lave?
Ja, det er der! Men hvis man som nyuddannet producer forventer et kontor, en BlackBerry og masser af færdigfinansierede projekter at vælge imellem, så er det nok svært. Man skal være åben og forberedt på at lave andre projekter end ens drømmeprojekt, og finde ud af at gøre dem til ens drømmeprojekt. Man skal også være åben for at lave mere lavpraktiske ting eller assistere. Og se det sjove og lærerige i det.
Hvad har været det vigtigste, du har lært det seneste år?
Det handler ikke så meget om teori ude i branchen, som det gør på Filmskolen, hvor man overanalyserer og tænker og grubler over alt. I branchen rykker tingene hurtigere, i hvert fald i forhold til, om der er interesse i et projekt eller ej. Så jeg har lært at være pragmatisk og finde nye løsninger for et projekt, hvis det skal lykkes.
Hvad er de mest spændende udfordringer ved at være producer i 2012?
Det er at give de kreative et frirum, specielt blandt den unge generation af instruktører, hvor rigtig mange går med en frustration over en branche, der fra deres perspektiv står stille. På overfladen går det rigtig godt med dansk film, men under overfladen kan man nemt konstatere, at der efter år 2000 kun er et lille fåtal nye instruktører, som har etableret sig i branchen. Det er synd, kedeligt og i længden usundt for en kreativ branche. En 'krise' i dansk film bliver ikke afblæst fra oven med et kostumedrama til 45 mio. kr., men nedefra med en lille fandenivoldsk perle!
Læs Del 2 med Mikkel Jersin, Senia Dremstrup og Stinna Lassen