Guldkysten går i optagelse

PRODUKTIONSSTØTTE. Instruktør Daniel Dencik med filmhold drager nu til Ghana for at starte optagelser til dramaet "Guldkysten". Filmen foregår i det dansk kolonialiserede Guinea i 1836, hvor slavehandlen officielt er ophørt. Det Danske Filminstitut har givet produktionsstøtte.

guldkysten_1_450

Jakob Oftebro spiller Wulff i "Guldkysten". Foto: Michael Haslund.

Mandag den 4. august indledes optagelserne til "Guldkysten", som er inspireret af danskeren Wulff Joseph Wulffs liv på Afrikas Guldkyst. "Guldkysten" er Daniel Denciks debut som spillefilmsinstruktør og på rollelisten ses bl.a. Jakob Oftebro og Danica Curcic.

"Guldkysten" foregår i 1836 på de danske besiddelser i Guinea efter, at slavehandlen officielt er ophørt. Den danske botaniker Wulff er på kongens opfordring rejst til Guldkysten, hvor han har fået til opgave at få den afrikanske jord til at blomstre med kaffetræer. Så snart han lykkes med sit projekt, kan han gifte sig med sin forlovede, der venter på ham hjemme i Danmark. Men intet går som planlagt, og Wulff bliver vidne til lyssky, illegale handler med hundredevis af slaver, der sejles bort i ly af natten, mens hans plantager bliver destrueret. Den unge slavepige Tim-Tam hjælper ham, og det går op for ham, at det er den lokale Ashanti stamme, der modarbejder ham, og at en større konspiration ligger bag.

I rollen som Wulff ses den norske skuespiller Jakob Oftebro, der for alvor blev kendt i Danmark, da han medvirkede i den Oscarnominerede "Kon-Tiki". Jakob Oftebro er aktuel i en lang række danske produktioner herunder "Lev stærkt", "Når dyrene drømmer", "Skammerens datter", tv-serien "Heartless" og Ole Bornedals kommende tv-serie "1864".

Instruktør Daniel Dencik står også bag manuskriptet til "Guldkysten", som er delvist baseret på Wulff Joseph Wulffs breve og dagbogsnotater. Filmen bygger på virkelige personer og begivenheder fra perioden omkring slutningen af den transatlantiske slavehandel.

Michael Haslund-Christensen har gennem de sidste to år udviklet "Guldkysten" sammen med Daniel Dencik og lokale ghanesiske partnere. Filmen produceres af Haslund/Dencik Entertainment med produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut.

"Guldkysten" får Danmarkspremiere den 2. juli 2015 og indgår som en del af Biografklub Danmark sæson 2014/15.

Kommentar

1 Kommentar

Peter Nørgaard skriver
17.07.14 kl.23:28

Kære Michael, Daniel & CO. ...


Pøj Pøj til GULDKYSTENS hold fra Himmerland.

Vigtigt - også med film - der sætter spot på Danmarks forbrydelser mod menneskeheden i den 3. verden - også begået gennem slaveriet, ledet af det danske kongehus.


Peace & Love fra LøgstØR

& fra Peter

der strejfer den sidste morgen i Bergen for ca. 100 år siden.

SUCH MUCH
anno 1536

Himmerland
DK - 9670 LøgstØR

suchmuchnorgaard1802@gmail.com
False

Fakta

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412