Stille hjerte til San Sebastian

FILMFESTIVAL. Lørdag den 20. september får Bille Augusts nye danske spillefilm "Stille hjerte" verdenspremiere på filmfestivalen i San Sebastian i Nordspanien.

"I liked the idea of this family being together one last weekend, and in this weekend all the relationships and conflicts become apparent because it’s this extremely awkward situation. You have a ticking clock in the story," fortæller Bille August om sin nye film  "Stille hjerte" i et uddybende interview i Det Danske Filminstituts digitale magasin.

Wendy Mitchell, redaktør af Screen International, har talt med instruktøren.

Læs hele interviewet "Following his heart" i FILM digital Issue

I filmen samles tre generationer af en familie over en weekend. Søstrene Sanne og Heidi har accepteret deres syge mors ønske om at dø, før sygdommen forværres. Men som weekenden skrider frem, bliver morens beslutning sværere at håndtere, og gamle konflikter dukker op til overfladen.

Rollen som den syge mor spilles af Ghita Nørby. I filmens andre roller ses Morten Grunwald, Paprika Steen, Danica Curcic, Jens Albinus, Pilou Asbæk, Vigga Bro og Oskar Sælan Halskov.

Spørgsmålet om, hvorvidt vi har ret til at arrangere vores egen død, optager Bille August meget: "This issue of helping people who are suffering to die, for me it’s a question of dignity. It’s this paradox, we own the right to live, but we don’t own the right to decide our own death. It’s important to discuss."

Det er dog ikke kun en film om døden. Bille August fortæller i interviewet, at det over alt andet er en film om familierelationer, lige som om alle andre film i hans karriere.

"Stille hjerte" har verdenspremiere på San Sebastians filmfestival. Filmen er produceret af Jesper Morthorst for SF Film Production med støtte fra Det Danske Filminstitut. Der er dansk biografpremiere den 13. november.