Store Biografdag på søndag

HALV PRIS. Søndag den 23. august kan alle filmelskere komme i biografen til halv pris, når Den Store Biografdag løber af stablen i landets biografer. 

Igen i år inviterer Danske Biografer og Foreningen af Filmudlejere i Danmark til Den Store Biografdag. Søndag den 23. august kan man således se et bredt udvalg af film i landets biografer til halv pris.

Arrangementet har tidligere trukket mellem 100.000 og 150.000 biografgængere ind foran det store lærred. I år forventer arrangørerne, at alle de danske biografers 58.000 sæder vil blive udsolgt.

Ud over biografens ordinære program, vil mange biografer tilbyde forpremierer på nogle af efterårets kommende film. Det er blandt andet muligt at se Tobias Lindholms "Krigen", der har Pilou Asbæk i hovedrollen

Den Store Biografdag arrangeres i et samarbejde mellem de Danske Biografer (DB) og Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID) med støtte fra Det Danske Filminstitut. 

Oversigt over hvilke film der bliver vist i danske biografer den 23. august.