Musikfilm Festivalen fejrer succes med ekstravisninger

CINEMATEKET. Musikfilm Festival '15 var et tilløbsstykke, og Cinemateket kvitterer for interessen med en gratis visning af "The Kate Bush Story: Running Up That Hill" og en ekstravisning af "When Björk Met Attenborogh" og "Biophilia" til maj.

I kølvandet på en velbesøgt Musikfilm Festival byder Cinemateket på en gratis visning af den nye BBC-dokumentar "The Kate Bush Story: Running Up That Hill", der var festivalens meget populære åbningsfilm. Det foregår i morgen, fredag kl. 21.30 i Cinemateket.

Derudover trak dobbeltvisningen af "When Björk Met Attenborough" og "Biophilia Live" også publikum til, og nåede man ikke at løse billet til denne hyldest til musikken i naturen fra Björk og Attenborough, markerer Cinemateket interessen med en ekstravisning af de to film til maj.

En stor succes

Jazzkoncert-med-Freudekdal-Konceptet-i-Asta-Bar (2)Under Musikfilm Festivalen optrådte vokaljazzgruppen Freudendal. Foto: Katja Tang.

Festivalens program var i år reduceret en smule i forhold til sidste års felt på 30 film, der samlede 3000 gæster, men publikumsinteressen holdte samme høje niveau. De helt store tilløbsstykker var blandt andet den nyligt restaurerede 30–års jubilæumsudgave af Talking Heads klassikeren "Stop Making Sense", hiphop–klassikeren "Wild Style", det årlige plademarked og den særligt medrivende koncert med vokaljazzgruppen Freudendal konceptet, som varmede op til den nye biografversion af stjernefotografen Bruce Webers portrætfilmklassiker om jazz – og stilikonet Chet Baker. Musikfilm Festivalens programredaktør Morten Tang udtaler om koncerten og festivalen:

"Fantastisk at afrunde ni intense dage med bidrag fra unge mennesker, der ligesom festivalens frivillige og ambassadører øsede af deres hjerteblod og fik det hele til at gå op i en højere enhed".

Visningen af "The Kate Bush Story: Running Up That Hill" er i morgen, fredag 27. marts kl. 21.30 i Cinemateket.

Hold øje med Cinematekets program for officielle datoer til "When Björk Met Attenborogh" og "Biophilia".

Tags: