Ny Trier-udstilling på Brandts

UDSTILLING. Fyns største kunstmuseum Brandts går helt tæt på Lars von Trier og giver et retrospektivt overblik over filmskaberens værk. Udstillingen "Lars von Trier - Det gode med det onde" løber fra den 10. november 2017 til 29. juli 2018.

Trier---Smoking2

Det Danske Filminstituts Bibliotek har bidraget med materiale til den nye Trier-udstilling på Brandts, blandt andet Triers smoking, som han bærer på dette billede fra udstillingen. Foto: Kirstine Mengel.

Filmklip, interviews, dokumenter, filmeffekter, manuskripter er bare nogle af de elementer, man kan opleve på Brandts store internationale udstilling dedikeret Lars von Trier. Udstillingen giver publikum mulighed for at kigge den verdensberømte instruktør over skulderen og få indblik i hans særlige og originale greb om filmmediets muligheder.

Det sker blandt andet gennem dele af Det Danske Filminstituts særsamling om Trier, der inkluderer manuskripter, produktionspapirer, udklip, filmisk materiale i forskellige formater, Dogme '95-materiale, fotos samt materiale om Triers familie og barndom. Ca. en tredjedel af udstillingens genstande stammer fra DFI's Trier-samling.

"Når man ser vores Trier-samling blive gjort tilgængelig for publikum i så fantastiske rammer, er det svært ikke at være stolt. Vi har en unik instruktør, en unik samling og en unik udstilling," fortæller forskningsbibliotekar Birgit Granhøj, der blandt andet har indekseret DFI's Trier-samlingen, doneret af Lars von Trier. 

Mere specifikt har biblioteket og arkivafdelingen ud over en kasse dokumenter bidraget til udstillingen med et kæmpe kamera, en instruktørstol og Triers smoking, som instruktøren har arvet af Carl Th. Dreyer gennem filmfotografen Henning Bendtsen.

Trier---Instruktørstol
Instruktørstolen fra Det Danske Filminstituts Biblioteks særsamling. Foto: Kirstine Mengel.

"Husker alle måske ikke indledningen til tv-serien 'Riget', hvor Lars von Trier står i en smoking og viser djævletegn, mens han siger, at man må tage det gode med det onde? Det er smokingen, rærligt sat sammen med en krøllet hvid buttondown-skjorte, og for stor på Lars von Triers spinkle krop. Men det er smokingen," skriver forfatter Torsten Grunwald i en artikel om historien bag Dreyers smoking.

"Lars von Trier - Det gode med det onde" løber fra den 19. november 2017 til 29. juli 2018. Læs mere om udstillingen på kunstmuseet Brandts hjemmeside

Lars von Trier er aktuel til næste år med thrilleren "The House That Jack Built", der bliver produceret af Louise Vesth for Zentropa med støtte fra Det Danske Filminstitut.

Fakta

Særlige vilkår for benyttelse af DFI's samling om Lars Von Trier.

Hele DFI's Trier-samling er registeret, kategoriseret og beskrevet og det hele er søgbart på Filminstituttets hjemmeside, så man kan se, hvad samlingen indeholder. Indholdet vil dog ikke umiddelbart være tilgængeligt for offentligheden. 

Trier-samlingen

Enhver tilladelse til kopiering eller gennemsyn af materialet, vil kræve Lars Von Triers fordudgående accept, med mindre der er tale om avisudklip, anmeldelser, pr-materiale eller andet tidligere udgivet materiale. En sådan accept skal søges gennem henvendelse til Filminstituttets Bibliotek. 

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412