Nye Kosmorama-artikler

KOSMORAMA. To nye artikler i Kosmorama #266 giver et indblik i New Hollywood eksistentialisme og en oversigt over danske historiske dramaer på film og tv.

tordenskjold-og-kold_450px

Foruden Henrik Ruben Genz' "Tordenskjold & Kold" er der lavet 43 danske film om oplysningstiden – fremgår det blandt meget andet i Kosmoramas nye overblik over danske historiske dramatiseringer på film og tv.

Overblik og eksistentiel indsigt er på menuen i den seneste udgave af Kosmorama. Og hvem kan ikke bruge begge dele ved indgangen til 2017?

Eksistentielle spor i Hal Ashley og Mike Nichols film

Den eksistentielle, eller måske rettere 'eksistentialistiske', indsigt sørger Andreas Halskov for med sin artikel om Hal Ashley og Mike Nichols’ New Hollywood-film. Her kan man læse om, hvordan tre af New Hollywoods ypperste film, "Harold & Maude", "Kødets lyst" og "Fagre voksne verden" trækker på tankegods fra Kierkegaard, Camus og Sartre i både form og indhold:

Død over Hollywood - Eksistentielle træk hos Mike Nichols og Hal Ashby
af Andreas Halskov


Oversigt over danske historiske dramatiseringer på film og tv

2017 er året, hvor Kulturstyrelsen lancerer historieformidlingsinitiativet "Historier om Danmark" i samarbejde med Nationalmuseet og DR, som Det Danske Filminstitut også deltager i. Kosmorama bringer i den anledning et overblik over, hvilke historiske perioder danske film- og tv-produktioner trækker veksler på. Forhåbentligt kan oversigten være til glæde og gavn for enhver, der gerne vil vide, hvor mange gange og under hvilke titler, vikingetiden – eksempelvis – har fundet vej til skærme og lærreder som levende billeder:

Registrant: Danske historiske dramatiseringer på film og tv i perioden 1900-2016
af Bue Kindtler-Nielsen


Fejos' filmekspedition til Madagaskar og Seychellerne – på engelsk

Som en lille bonus til de udenlandske læsere genudgiver Kosmorama Jesper Andersens artikel om Paul Fejos' filmekspeditioner i engelsk oversættelse. Det er Wenner-Gren Foundation i New York, som Fejos i sin tid var forskningsdirektør for, der har bekostet oversættelsen:

Under the Tropical Sun – Paul Fejos' Film Expedition to Madagascar and the Seychelles 1935-36
af Jesper Andersen

Kontakt

Redaktionen: redaktionen@dfi.dk


nyhed

delpaafacebook

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412